DetDanskeKulkompagni_1897-1922

niet frem til Lykke og Hæder, saa bliver han aldrig den rette Mand paa den rette Plads. Saa vist som han da vilde savne For* staaelsen af, at selve det Skib, som overantvortes ham, er det, der skal bære hans Færd, at det Kompagni, i hvis Tjeneste han træder, er en Piedestal, paa hvilken han bliver stillet, en Magt i sig selv — ikke et Selskab blot til Vindings Erhvervelse og For* deling, men en Institution, en Samfundsinstitution, til hvis selv* stændige Tilværelse og Udvikling, Ære og Fremgang herefter hans Tilværelse og Udvikling, Ære og Fremgang er uløselig knyttet. Et Handelskompagni — til hvis Gavn og Glæde virker det egentlig, »naar det kommer til Stykket«! Til Aktionærernes, vil man svare, maaske for ret at vise sin Omsigt tilføje: og for den Kreds af Mennesker, som har sit Levebrød ved Virksomheden. Men hvor snæversynet er dette ikkel Baade Aktionærerne og Funktionærerne, Kapitalyderne og Arbejderne, vil netop kun komme til virkelig at tjene noget, noget klækkeligt, hvis det lykkes gennem den tætte Forening af Kapital og Arbejde, som danner Foretagendet, som er Foretagendet, at gøre Kundekredsen Gavn og Glæde. A t deltage i sit Lands Forsyning med en saa hovedvigtig Artikel som Stenkul, det er fra den ene Side et privat Erhverv, fra den anden og væsentligere et »Samfundshverv«. I samme Grad dette sidste Hverv opfyldes, denne Opgave røg* tes »avec ardeur et succès«, med Iver og Held, i samme Grad, i samme Omfang, som det lykkes først at erobre sig, saa i det daglige at tilfredsstille en Kundekreds, vinde dens Tillid til bedst og billigst Betjening — i samme Grad og Omfang vil Foretagen* det privatøkonomisk lykkes, faa en smuk Fortjeneste, som tillader at give gode Lønvilkaar og Dividender. Den rette Købmand for* staar lige til sit Væsens Inderste, at han arbejder for sin Kunde* kreds, at han staar i dennes Tjeneste, at hans økonomiske Tilvæ* relse staar og falder med dens Tilfredshed og Tillid.