DetDanskeKulkompagni_1897-1922

134

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

overalt og i alle Forhold præget af Forventningen om den store Lettelse, det mægtige Opsving, der nu vilde komme som Reak* tionen efter den forfærdelige Depression. Man ventede fra Uge til Uge, fra Maaned til Maaned, men forgæves. Fredsforhand* lingerne i Paris trak i Langdrag, og kun ringe Lysning var at øjne. For Kulhandelen var det i mange Henseender værre end paa de fleste andre Omraader, fordi der af de engelske Kularbej* dere lige fra Aarets første Dage skabtes megen Uro og mange Besværligheder, som i høj Grad paavirkede Omsætningen. Straks i Januar Maaned mødte Minearbejderne med deres Fordringer. I Spidsen for disse stod det uhyre vidtrækkende, principielle Krav om Nationalisering af de britiske Miner, d. v. s. Samfundets, Statens Overtagelse og Drift af Kulminerne. Ved Sk den deraf var der Fordringer om 6 Timers Arbejdsdag og 30 pCt.s Løntillæg. Ved Regeringens Indgriben blev den senere saa berømte Kommission nedsat, der — som det er Skik i England — fik Navn efter Formanden, Dommer Sankey. Det lykkedes denne Kommission at enes om et Kompromisforslag gaaende ud paa en Nedsættelse af Arbejdstiden fra 8 til 7 Timer og en Forhøjelse af Lønnen med 1 til 2 sh. pr. Dag. Dette akcepterede Arbejderne foreløbig, og Sankey*Kommissionen skulde saa ar* bejde videre paa en Løsning af Nationaliseringsi Problemet. Re* sultatet af dette fortsatte Arbejde blev imidlertid lidet tilfreds* stillende. Der kom fire vidt forskellige Indstillinger fra Kommis* sionen. Det er forstaaeligt, at Parlamentet ikke fandt sig foran* lediget til at træffe nye, betydningsfulde Beslutninger i en saa uendelig vigtig Sag paa dette Grundlag, og Nationaliserings* Spørgsmaalet blev derfor simpelthen lagt ad acta indtil videre. Det var imidlertid klart, at Arbejderne ikke vilde slaa sig til Ro hermed. De havde nu en Gang faaet Tanken om Nationalise* ringens Velsignelser banket ind og var ikke til Sinds at opgive den uden yderligere Sværdslag. A f hele den Utryghed, som