DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I 153 Det var fra første Færd iøjnefaldende, at Kulminearbejderne havde indstillet sig paa ved denne Lejlighed at kæmpe den store og afgørende Kamp — de yderliggaaende Elementer havde faaet en væsentlig Indflydelse paa Ledelsen. Man ventede med Sikker? hed Tilslutning fra de to andre Grene af den saakaldte »Triple? Alliance«, Jernbane? og Transportarbejderne. Men i det afgørende Øjeblik svigtede disse Allierede, og dermed blev det aabenbart ogsaa for Minearbejderne selv, at Kampen var haabløs. Fra Re? geringens Side var der gjort kæmpemæssige Foranstaltninger til at imødegaa alle Eventualiteter, men der blev ingen Brug for dem. Det store, principielle Nationaliseringskrav gled hurtigt i Bag? grunden under Strikens Udvikling, og derefter samlede Minear? bejderne sig om Fordringen om den nationale pool til Udligning af Ulighederne imellem Lønningerne i de forskellige Distrikter. Men heller ikke dette Krav kunde gennemføres. Regeringen havde straks ved Konfliktens Begyndelse tilbudt 10 Millioner Pund Sterling som Statens Bidrag til at lette Overgangen for Ar? bejderne til de nye Forhold, og skønt Fristen for dette Tilbud blev overskredet af Arbejderne, gentoges det dog, og da der efter 3 Maaneders Forløb opnaaedes en Afslutning paa Striken, var det paa Grundlag af indtil 10 Millioner i Statstilskud som en sidste offentlig Hjælp og en Fordeling af Udbyttet af Kul? minerne med 83 pCt. til Arbejderne og 17 pCt. til Ejerne — det oprindelige Tilbud var henholdsvis 80 og 20 pCt. Overenskom? sten indførte en glidende Lønskala, hvis Minimum er lig Løn? ningerne fra 1914 plus 20 pCt. Den er gældende.til Udgangen af 1922. Dermed var den største og alvorligste Kulstrike, som Storbri? tannien endnu har oplevet, bragt til Afslutning, uden at Resul? tatet for Arbejderne stod i nogetsomhelst Forhold til de enorme Værdier, der var gaaet tabt for det britiske Samfund som Hel?

Made with