DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

19

satte mig i Spænding og Skræk, og mit Legeme havde ondt ved at holde denne Anstrengelse ud. Et saadant Liv førte jeg i 20 Aar udelukkende henvist til mit Arbejde. Naa, saa blev Lykken mig ogsaa efterhaanden god, Held kronede mine Foretagender, og mod Slutningen af disse 20 Aar var Huset sikret og rejst af sit Fald — kun jeg svag, ja ødelagt i legemlig Henseende. Endnu levede jeg stedse stille og indesluttet i mig selv uden al ydre Pragt og Luksus, saaledes behagede det mig mest, dette Liv var blevet en Vane for mig. Da blev min Kone meget syg, og det saa ud, som om jeg skulde miste hende. Selv efter at Sygdommen næsten var overstaaet, var hun trist, og den Munterhed, der tidligere havde været hendes Natur, var borte. Da kom en Ven en skønne Dag til mig og sagde: Vil du opfylde et af din Kones højeste Ønsker, da køb »Sølyst«, som nu er til at faa; dette Sted er knyttet til din Kones kæreste Barndomserindringer, der vil hun kunne nyde den friske Søluft og gøre sig Bevægelse i Haven og Omegnen. Jeg havde ikke megen Lyst dertil, men vovede ikke at sætte mig imod Planen af Frygt for at miste hende og da siden at maatte bebrejde mig, at jeg ikke havde forsøgt dette Middel. Jeg opgjorde mit Regnskab, saa, at mine Sager stod saaledes, at jeg nu vel turde tænke paa at ombytte mit strenge Arbejdsliv med nogen Nydelse og Luksus — og jeg købte altsaa »Sølyst«.« Saaledes var da omsider »Dejligheden«s Tid paany inde. Hvorledes det i Gemalens lange Arbejds* og Afsavnsperiode var gaaet hende i det daglige, faar man maaske allerbedst et Ind* tryk af ved hendes Beskrivelse af Nytaarsaften 1825: »Imidlertid er Klokken blevet 9, saa kommer Gemalen op, tænder sin Pibe, sætter sig paa den anden Side af Bordet, læser først »Statstidende«, derpaa »Dagen«, saa »Skilderiet«; saa ringer han, og ind triner Pigen med en Bakke, hvorpaa er en Flaske med 01, en med Rom, en Tallerken med Smørrebrød med salt Kød; vor Herre lægger nu Piben, tager en Snaps, spiser Smørrebrødet, tænder