DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I 31 dog lidt for galt; men Societetet levede da ogsaa i det »visse Haab«, at Suhrs »Forordningen modstridige Ansøgning ej i mindste Maade vil vorde reflekteret, da det ikkun vilde foraar* sage hans Umættigheds?Fylde alene.« Da Sagen retslig set var aldeles klar, blev Suhrs Andragende allernaadigst afslaaet, men det er muligt, at det Suhrske Hus’ Historieskriver C. Nyrop har Ret i, at han ikke destomindre i sin »Umættigheds*Fylde« vedblev at handle en gros. Saa meget er vist, at han i »Danmarks Handelsspejl« 1767 angives som at »handle med Tjære, Hør, Hamp, Stenkul, Bly, Salt, drive Børs* handel og føre norske Kommissioner.« Men i Oktober samme Aar fik han da endelig ogsaa Plads mellem de københavnske Grosserere mod at opgive sin Hørkrambod — som blev drevet videre af en »Kjældermand«. Johan Peter Suhr indrettede sig en saakaldt »Geheim*Bog«, som stedse skulde befindes under hans eget Gemme, og hvorudaf kunde ses, hvorledes hans Formue Aar efter andet blev formeret. Ved »Formue« mente han den i Handelen staaende Formue, alt* saa bortset fra hans Hus paa Gammel Torv, Indbo o. s. v., og »Formeringen« er da saa stærk, at han 1750 begynder med 7.200 Rdl. Courant, 1764 allerede er oppe paa over det tidobbelte: 74.000 Rdl., 1772 atter har fordoblet denne Sum og endelig 1782 slutter med 240.000 Rdl. Efterhaanden som hans Forretning saaledes trivedes, og hans Formue forøgedes, voksede ogsaa hans Anseelse. Han blev Direk* tør ved Søassurance*Compagniet og i Urtekræmmernes Sukker* raffinaderi, Raadmand 1761, Justitsraad 1774 og Etatsraad 1779. Allerede forinden Johan Peter Suhr afgik ved Døden (31. Maj 1785), var Sønnen Ole Bernt Suhr, det syvende af hans Børn, indtraadt i Forretningen — han tog Borgerskab som Grosserer den 2. Oktober 1782 — og fra den Tid er det, Forretningen fik sit landskendte Navn: /. P. Suhr & Søn.