DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

44

delse for det end til Husbrug, dels var det umuligt at producere ret store Mængder, da Brudene blev oversvømmet af Vand, saa snart man naaede lidt ned under Overfladen. Først med Dampmaskinens Opfindelse i Slutningen af det ab tende Aarhundrede blev Betingelserne med eet Slag tilvejebragt, baade for en rationel Brydning og en rationel Udnyttelse af Kub lene. Dampen gjorde det muligt at forsyne Kulgruberne med Puim pemaskiner, som kunde holde Vandet borte, og medførte samtidig et Aar for Aar stigende Forbrug af Kul til de Kraftanlæg, som nu voksede op, først og fremmest i England. I 1810 arbejdede der allerede 5000 Dampmaskiner i England. Et Par Aar efter begyndte Englænderne ogsaa at bringe Dampskibet i praktisk Anvendelse, og hermed var man da inde paa den Udvikling, baade til Lands og til Søs, som skulde gøre Kullene til et saa betydningsfuldt Led i hele den kommende historiske Periode. Ganske vist foregik denne Udvikling i Begyndelsen kun langsomt udenfor Eng* land — og selv dette Land byggede ikke sit første Damp^Krigs^ skib før i 1823. Men efterhaanden som Erfaringerne fastslog Dampmaskinens uvurderlige Nytte, og stadige Forbedringer gjor* de den mere og mere praktisk brugelig (Dampjernbanen dateres fra 1829), bredte dens Anvendelse sig, og fra Midten af forrige Aarhundrede er faktisk hele den civiliserede Verden indfanget af Dampen, og Kullene begynder deres mægtige Fremmarsch som det livgivende Samfundselement. Man ved, at vi her hjemme kun fulgte tungt med. Den danske Befolkning var ikke indstillet paa hurtig Tilegnelse og Udnyttelse af den nye mekaniske Kraft, og man syntes vel i og for sig heller ikke, at der i dette Land forelaa fornødne Betingelser for dens Anvendelse i større Omfang. Det var først efter at Jernbaner og Dampskibe havde brudt Vejen, at det lidt efter lidt erkendtes, at ogsaa udenfor de kulproducerende Lande var der Mulighed for ved Hjælp af dette Brændselsmateriale at skabe en langt