DetDanskeKulkompagni_1897-1922

I et Menneskeliv er 25 Aar allerede et grumme langt Stykke Tid, i en stor Forretnings Liv straks noget mindre. Endnu er D e t D a n s k e K u l k o m p a g n i et ungt og friskt Foretagende, og dog er det saa, at naar det nu den 2. Januar 1922 kan højtideligholde 25 Aars Dagen for Aabningen af Selskabets Virksomhed, saa er paa en enkelt Undtagelse nær alle Stifterne og den første Perio* des ledende Mænd forlængst afgaaet ved Døden. Kompagniet bestaar, Menneskene forgaarl Og alligevel er Menneskene Kom* pagniet: havde ikke de Mænd, som grundlagde det og satte dets Arbejde i Gang, været af den rette Støbning, vilde Kompagniet ganske upaatvivlelig ikke have haft den Levedygtighed, hvor* med det hidtil, ovenikøbet af og til under ret vanskelige Forhold, har kunnet glæde sig — og naar Kompagniet fremdeles efter 25 Aars Forløb staar i fuldt Flor og efter alle Tegn at dømme gaar en smuk Fremtid i Møde, saa maa man have Lov at tyde det saaledes, at der fremdeles er de rette Mænd ved Roret og paa Kommandobroen. Men det er Skuden, der bærer — ja, er den en Gang fasttøm* ret og fortrinlig bygget, er Takkelage, Maskineri og Grejer i første Klasses Stand, saa kan den bære Mandskab efter Mandskab paa Togt efter Togt, og hvert Togt kan blive en Bedrift, som tjener Mandskabet, altsaa Menneskene paa den enkelte Sejlads, til stør* ste Ære; men Skuden er dog Skuden, og en daarlig Sømand den, der ikke faar Kærlighed til hende. Og saaledes lever Kompag* niet som saadant sit eget Liv: den ene udmærkede Leder kan af* løse den anden — fatter han ikke Kærlighed til Foretagendet, sæt* ter han ikke alle sine Evner og Kræfter ind paa at føre Kompag*