DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

87

af den sydafrikanske Krigs Udbrud. Kompagniets Omsætning vedblev at være i fortsat og stærk Vækst, og Bestyrelsen beslut* tede at tildele Direktør Ostenfeld et aarligt Tillæg til hans Gage som en personlig Anerkendelse af den fortræffelige Maade, paa hvilken han allerede i den korte Tid havde drevet Forretningen frem. Efter nuværende Forhold var Beløbet latterligt — 2,500 Kr. — men den Gang var dette en anselig Sum. Juleaften 1899 afgik et af Bestyrelsens Medlemmer, der var fulgt med fra I. P. Suhr & Søn, Grosserer, Direktør Th. Dohn, ved Døden. Han erstattedes i Bestyrelsen af Grosserer Jørgen Hoppe. I Aarhundredets sidste Aar var det den sydafrikanske Krig og Urolighederne i Kina, som fik Indflydelse paa Kulmarkedet. Hertil kom imidlertid ogsaa et almindeligt stigende Industrikrav og betydelig Tonnageknaphed, og Resultatet blev en overordent* lig Opgang i Priserne, som oversteg Niveauet fra 1893 og stærkt nærmede sig det hidtidige Rekordaar 1872. Skotske Nødde* og Dampkul naaede 67 Kr. pr. Læst, Newcastle 70 Kr. og Wales 100 Kr. For Kulkompagniet viste dette Aar paany en smuk Fremgang. I 1901 kom Eftervirkningerne af Boerkrigen i Form af en Ud* førselstold paa Kul og Koks fra Storbritannien som Led i Statens Bestræbelser for at faa Dækning for Krigsudgifterne. Det var en gammelkendt Fremgangsmaade, den engelske Regering her bragte til fornyet Anvendelse. Allerede i Aaret 1600 under Dronning Elisabeth blev der paalagt en Kuludførselstold, begyndende med 1 sh. 3 d. Den gik i Aarene eller rettere i Aarhundredernes Løb op og ned, indtil den i 1813 forhøjedes til 13 sh. for Udførsel i ikke*engelske Skibe og 8 sh. 8 d i engelske Skibe. Det var ogsaa den Gang Krigsomkostninger, det drejede sig om at faa dækket. I de følgende Aartier dalede Tolden sukcessivt, indtil den i 1845 helt bortfaldt for Udførsel i engelske Skibe og sattes til 4 sh. for Udførsel i ikke?engelske Skibe. Og fem Aar senere ophævedes ogsaa denne sidste Del af Kultolden.