DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

94

derne Miner. Mindre og mere forældede Miner maatte simpelt* hen standse, da de ikke engang kunde dække Omkostningerne med de daværende Priser. Arbejdslønnen var steget væsentligt i den foregaaende Opgangsperiode og stod nu ikke i noget rimeligt Forhold til Markedsprisen. Arbejderne modsatte sig Afslag i Lønnen og foranledigede yderligere Usikkerhed paa Markedet ved deres Krav om 8*Timers Arbejdsdagen. I 1909 begyndte man i Storbritannien paa Indførelse af 8*Ti* mers Dagen i Minearbejdet, i nogle Distrikter fra Juli, i andre fra Nytaar. Samtidig lykkedes det ogsaa at faa paabegyndt en Nedsættelse af Lønnen. Der viste sig herunder, som det var at vente, adskillig Uro og Striketilbøjelighed, men det kom dog ikke til større Konflikter. Medvirkende hertil var sikkert den omsig* gribende Frygt for Tysklands Konkurrence, som fik de forskel* lige Kredse i England til at holde mere sammen. For Kulkompagniet blev Aaret i det Piele særdeles tilfredsstil* lende, men Selskabet led et alvorligt Tab ved, at Medlem af Be* styrelsen, Direktør Fogh, afgik ved Døden. Han erstattedes af Direktør E. Thielsen. Det følgende Aar udviklede sig ganske anderledes, end man almindeligvis havde beregnet. I Stedet for en Nedgang i Produk* tionen kom der en ikke uvæsentlig Opgang. Indførelsen af 8*Ti* mers Dagen havde medført 3 Skifte*Arbejdet, og derved sattes Produktionen op. Samtidigt aabnedes der nye Miner. Men Indu* striens Krav svarede ikke til Forventningerne, og da der heller ikke var nogen videre Kraft i Strikebevægelserne, saaledesatOver* produktionen ad den Vej modvirkedes, begyndte de store Eks* portfirmaer at undersælge hinanden, og der opstod derfor allerede tidligt paa Aaret en Situation, der ikke saa ganske lidt nærmede sig Panik. Og selv om der i Aarets Løb kom større Ro over Ge* mytterne, rettede Forholdene sig dog ikke afgørende. Det kommende Aar viste en begyndende Opgangsperiode

Made with