DetKongeligeTeater

Dage: at fejre Kongens Fødselsdag hvert Aar med en Festfore­ stilling. En af disse Fødselsdags-Forestillinger vil blive staaende i Erindringen med ganske særlig Glans — den, der fandt Sted paa Kongens 70 Aars Dag, den 26. September 1940. Aftenens Ind­ hold i programmæssig Henseende var ingenlunde skelsættende, det var »Elverhøj«, der opførtes — ikke i ny Indstudeiing, blot let oppudset i Dagens højtidelige Anledning. Begivenheder var gaaet hen over Danmark, som havde givet mange af det gamle Stykkes klassiske Replikker nyt Liv og nyt Indhold, og det l'aldt derfor trods alt naturligt, at det blev det, der kom til at skabe Feststemningen hin Aften, hvor det maaske paa mange Maader ellers kunde have været svært nok at faa en Feststemning frem. Men sit ganske særlige Præg fik Aftenen gennem den Episode, uden Sidestykke i Teatrets næsten 200-aarige Historie, der ind­ traf netop som Nationalsangen ved Kongens Ankomst havde lydt og der blevet gjort mørkt paa Tilskuerpladsen; fra en af Etagerne overfor Kongelogen begyndte en Herre, en ukendt Tilskuer, plud­ selig at tale til Kongen. Da der var gaaet et Øjeblik, rejste Kong Christian sig op og paahørte staaende den stilfærdige, men hjei te­ varme Hyldest; dens Ord naaede ingen at nedtegne, fordi den kom saa uventet, men jævnt og ligefremt og under dyb Stilhed tolkedes alle Danskes Følelser overfor Kongen og deres Taknemlighed mod ham; Talen sluttede med Flaadens ældgamle Hilsen: Gud bevare Kongen — hvilke Ord det tilstedeværende Publikum derefter paa den ukendte Talers Opfordring gentog, rytmisk og fuldtonende. Det var et Øjeblik af stor og gribende Virkning, og det føltes af alle, som overværede det, at her, paa Teatrets Tilskueiplads, havde et ejendommeligt Møde mellem Kong Christian og hans Folk fundet Sted. Det gamle Hus, i hvilket Danske samles i Glæde som i Sorg, l gode Tider som i onde, havde denne Aften oplevet en af sine største og uforglemmeligste Stunder — det havde, som saa ofte før vist sig, at i dette Rum trives, i Pagt med Prosceniets manende Overskrift, Alvor og Værdighed Side om Side med den sande Kunst i alle dens Afskygninger.

101