DetKongeligeTeater

sin Levetid af udpræget gejstlig Karakter og fungerede oftest i Slotskapellet — til at begynde med hed det Kantoriet i Kapellet, og senere blot Kapellet. De svære Blæseinstrumenter, hvis Klange især forskønnede de kongelige Fester udadtil, holdtes helt for sig til særlig Tjeneste (Felttrompetere, Hærpaukere o. s. v.), og anden Instrumentalmusik kendtes i større Udstrækning næppe ved Hoffet, før Strengeinstrumenter og Træblæseinstrumenter paa Frederik den Andens Tid kom til og, som et særligt Instrumentistkorps, for­ enedes med Kantoriet; dettes normale Besætning af Sangere var gennem mange Aar 12 Voksne og 8 Børn, medens Insti umen- talisternes, de egentlige Musikeres, Tal kunde variere. I Christian den Fjerdes gode Regeringsaar oplevede Hofmusik­ ken i Danmark en sand Blomstringsperiode, der kulminerede, da man i 1633 indkaldte den berømte tyske Kapelmester og Komponist Heinrich Schütz til at reorganisere Musikken; allerede i 1618 bestod iøvrigt Kongens samlede musikalske Stab af ikke færre end 77 Mand: 31 Sangere, 30 Instrumentister og 16 Trompetere. Saa meget des stærkere føltes naturligvis den Nedgang, der, paa dette Om- raade som paa saa mange andre, fulgte i den sidste, ulykkelige Del af Kongens Regeringstid; det endte med, at der kun var 8 Sangere og 7 Instrumentister tilbage, og det varede længe, før Musikken ved det danske Hof paany naaede et anseligt Format. Den internationale Berømmelse, den havde haft i Christian den Fjerdes Tid, vandt den aldrig tilbage. Under hans Søn, Frederik den Tredje, holdt nye Musikformer deres Indtog: de franske Opera-Balletter, som allerede tidligere havde stukket Hovedet frem, fik for Alvor Fodfæste, og midt i Aarhundredet engageredes et Selskab af franske Instrumentister, de saakaldte Violons. Hofviolon blev nu fast Betegnelse paa Hof- fets Musikere, uanset hvilket Instrument de trakterede, og den holdt sig til helt ind i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, da den afløstes af den, der kendes den Dag i Dag: kgl. Kapelmusikus. Hofviolonerne, der nærmest var en Slags Kammermusik-En­ semble, kom i det næste Aarhundrede til at dommere Hoffets Musikdyrkelse, og de fortrængte fuldstændig de sidste Rester af Kantoriet, som midt i 1650’erne ophørte at eksistere. Hofviolonerne, omkring 12 i Tallet, var nu, da den instrumentale Musik paa af­ 103