DetKongeligeTeater

gave, der ikke længe efter skulde blive dets vigtigste: al virke som Teater- og Operaorkester. Hofrevolutionen i 1772, der tog sin Begyndelse med den berømte Maskerade i Hofteatret, efter hvilken Struensee og Caroline Ma­ thilde fængsledes, satte sine dybe Spor ogsaa indenfor Hoffets Forlystelsesliv. Der nedsattes en Kommission, dei bl. a. skulde reformere »den Sammenhæng, udi hvilken Kapellet staaei med Spectaclerne« (Skuespillene), og Kapellet ordnedes paany, navnlig i Henseende til Lønningerne. I 1773, Aaret efter at Saiti havde maattet give op som Teater-Entreprenør, traadte Nyordningen i Kraft, og først ved den Lejlighed var det, at det kongelige Kapel i egentligste Forstand blev det kongelige leaters Orkester. Siden er Forbindelsen mellem de to Institutioner blevet stedse fastere: Kapellets Tjeneste ved Teatret tiltog i Omfang, og samtidig, om- end langsommere, aftog dets Forpligtelser overfor Hoffet. Det hed ved Nyordningen —der iøvrigt gik ud paa, at Udgifterne til Kapellet skulde deles i et vist Forhold mellem Teatret og den kongelige Kasse, Chatolkassen — at et Kapel paa 24 var fuld­ stændigt til alle Stemmer og til at opføre alle mulige Teater­ musiker. Det var det ogsaa dengang, men for det første voksede de musikalske Krav hurtigt ved Musikkens og Instrumentationens Udvikling i Almindelighed, og for det andet lagde Hoffet, navnlig naar Residensen var paa Landslottene, stærkt Beslag paa Kapellets Strygere; inden der var gaaet mange Aar, maatte der deifor tænkes paa en Udvidelse, og den kom i 1775, da der gaves Ordre til An­ sættelse af 6 Medhjælpere, de saakaldte Adjuvanter, der især var Strygere. Assistance fik man meget ofte ogsaa fra Fodgardens Hoboister, dygtige, mest indkaldte Folk, som naturligvis i første Række tog sig af Blæseinstrumenterne. Det kongelige Kapels Leder i dets første Periode som det kgl. Teaters Orkester var Paolo Scalabrini, en italiensk Musiker, der ligesom Guiseppe Sarti var kommet hertil med en af de Opera- Trupper (Mingottis), der ved Midten af Aarhundredet gæstede Danmarks Hovedstad. Scalabrini, hvis Navn kendes endnu det var ham, der komponerede den friske og vittige Musik til Joh. Herm. Wessels Satire: Kærlighed uden Strømper — var ikke blot en god Komponist, men ogsaa en dygtig Orkesteranfører, og saa

1 0 6