DetKongeligeTeater

Det ældste kendte B illede af det kongelige K apel i det kongelige Teaters Orkestergrav. D e tail af satirisk Tegning, stukket af Lahde, i Anledning af D yvekefejden 1796 . (Teatermuseet.)

stilling, og da ogsaa Balletten medvirkede i den, blev denne Opera- Opførelse, fra hvilken den danske Operas Grundlæggelse regnes, helt igennem en Udfoldelse af alle de tre Kunstarter, som siden da har været hinanden jævnbyrdige i det gamle Hus. Naumann, der selv dirigerede Opførelsen, fik Sukces paa sin Opera, som han havde faaet det paa sin Kapel-Reform og drog bort, belæsset med Laurbær. Ved hans Afrejse stod Teatret og Kapellet imidlertid uden Kapel­ mester, og dette bevirkede, at meget af, hvad der var opnaaet, gik tabt igen. Koncertmester Hartmann fungerede; han var en udmær­ ket Komponist og udøvende Musiker, men Dirigenthvervet egnede han sig ikke til, og i Løbet af kortere Tid blev det paany galt med den kunstneriske Disciplin i Kapellet. Chefens Søgen efter en ny Kapelmester maatte fremskyndes, og omsider fandt man ham — naturligvis i Udlandet, da Forsøget med en hjemlig Musiker paa denne Post jo nylig var slaaet saa helt fejl. Det blev den fortræffe­ lige liineborgske Komponist J. A. P. Schulz, som allerede Nau­ mann havde henledt Opmærksomheden paa, og som i den Grad voksede sig sammen med dansk Musik- og Kulturliv, at han med sine yndefulde Syngespil »Høstgildet«, »Indtoget« og »Peters Bryllup« saa at sige blev det danske Syngespils Fader. Allerede da han kom til København i 1787, var han en erfaren Teaterkapel­ mester og Orkesterdirigent, og under hans Ledelse blev det konge­ lige Kapel hurtigt et fortrinligt Ensemble. Ogsaa dets rent indre

109