DetKongeligeTeater

Udlandet og herhjemme fejret Triumfer som Dirigent, men Teater- kapelmester-Tjenesten kræver ganske særlige Forudsætninger, og dem mente Gade ikke, han havde. I 1863 udnævntes derefter Paulli, der havde været Koncertmester og Balletkapelmester, til Kapel­ mester, og under hans Ledelse spillede nu det kongelige Kapel de næste tyve Aar. Paulli var en dygtig, rytmesikker Musiker, en fin og højt kultiveret Personlighed, og i mange Henseender satte han sit Præg paa Ensemblet. I hans Tid holdt megen ny Musik, først og fremmest Wagner, Indtog paa den danske Skueplads, og Paulli fik, i Overensstemmelse rned de stærkt øgede Krav, der derved stilledes til Orkestret, dette udvidet, navnlig saaledes, at Metal­ blæserne nu blev egentlige Kapelmusikere; dets Størrelse kom derved op paa godt et halvt hundrede Mand. Paullis Afgang i 1883 var Signalet til en helt ny Tid i det konge­ lige Kapel. Hans Efterfølger var en Udlænding, den store Nord­ mand Johan Svendsen, der de næste 25 Aar var Orkestrets geniale Leder, og som førte det frem til at blive et fuldt moderne Ensemble. Forskellen fra Paullis Tid var endog meget stor: for Johan Svend­ sen var Helheden det afgørende, for den og ind under den maatte alt og alle bøje sig; han drev Kapellets Teknik op, udviklede dets Strygerklang til Fuldkommenhed og løste Opgaver, som hverken før eller senere er blevet løst, som f. Eks. de samlede Opførelser af hele Wagner-Cyklus’en: Nibelungens Ring. I det kgl. Kapels og det kgl. Teaters Historie lyser Johan Svendsens Navn med usvækket Glans; han fik, takket være sine sjældne Anføreregen­ skaber, om hvilke der endnu gaar Frasagn, større Indflydelse end de fleste af sine Brødre i Kunsten. Ved Johan Svendsens Afgang i 1908 blev Frederik Rung, der i mange Aar havde været 2. Kapelmester, 1. Kapelmester og Carl Nielsen 2. Kapelmester. De afløstes af Georg Høeberg, der til- traadte i 1913 og var Enekapelmester i mange Aar; baade hans og hans Efterfølgeres Navne: Egisto Tango, Victor Schiøler, Johan Hye-Knudsen, tilhører vor egen Tid ligesom deres Virksomhed og skal derfor her blot nævnes. I deres Tid er Kapellet yderligere vokset i numerisk Henseende, i 1911 forøgedes f. Eks. Antallet af Violinister fra 14 til 16 og i 1936 fra 16 til 18, i 1916 forøgedes Antallet af Valdhornister fra 4 til 5 og i 1918 fra 5 til 6 ; Kapellet

114

Made with