DetKongeligeTeater

disse Forhold betyder noget; allerede omkring forrige Aarhun- dredsskifte var Kapellets Rekruttering fra Udlandet i alt væsent­ ligt forbi — den sidste egentlige Udlænding, Fagottisten J. T. Lanzky, engageredes i 1820. Man sørgede for at skaffe egnede Folk ved Oplæring og Undervisning af unge danske Musikere indenfor Kapellets egne Rammer, hvorved det nationale Element i Orkestret hurtigt styrkedes. Noget anderledes stiller det sig med Forbindel­ sen mellem Kapellet og Militærmusikken; selv om denne har været aftagende, bl. a. paa Grund af de stedse daarligere Kaar, Militær­ musikken har haft at virke under her i Landet, kan der dog stadig paavises en Forbindelse mellem de to Faktorer, en Forbindelse, der hører til blandt de bedste og smukkeste af Kapellets mange Traditioner. Stedet er her ikke til en omfattende Gennemgang af det kgl. Kapels Personalhistorie; det skal blot ved en Række Eksempler vises, hvem de Mænd var, der gjorde deres kunstneriske Indsats som menige Medlemmer i dets Rækker, og hvilken Betydning mange af dem fik i dansk Musik. Tiden omkring Sartis Reorgani­ sation i 1770 var i fremtrædende Grad Udlændingenes Tid i Ka­ pellet, og Størstedelen af Medlemmerne var i Aarene derefter fremmede, selv om de fleste ved Indfødsrettens Givelse i 1776 erhvervede dansk Statsborgerskab. I det sartiske Kapel gik 5—6 af de gamle »Hofvioloner« op, og det er gennem dem, Traditio­ nerne fra de svundne Tider overførtes paa det nydannede Orkester. En stor Del af dettes øvrige Medlemmer var de saakaldte »Plø- nere«, Hofkapellet fra Pløn, der var blevet ledigt ved den sidste Hertugs Død, og som sammen med hans diminutive Hertugdømme overtoges af den danske Konge. Hertugens Hof havde ikke væiet stort nok til et fuldt selvstændigt Kapel, og adskillige af hans Musici havde derfor maattet gøre Lakajtjeneste tillige —en Praksis, der var udbredt ved mange mindre Hoffer; blandt de Plønere, der i 1770 overgik til det danske Kapel, havde f. Eks. Fagottisterne Duwe og Seil været henholdsvis Taffeldækker og Lakaj. Ved Siden af var de imidlertid ubestrideligt dygtige Musikere, og blandt deres Kolleger fra Pløn befandt sig en Kapacitet som Violinisten Johan Ernst Hartmann, der blev Kapellets mange- aarige Koncertmester, en fortræffelig Komponist (Musikken til

116