DetKongeligeTeater

Kapellet, og en lille Menneskealder senere erhvervede dette fra Militæret to meget fine Obo-Blæsere: Christian Andreas Iversen og den ovenfor nævnte Christian Schiemann, der begge kom fra Infanteribrigaderne. Blandt de assisterende ved Biinstrumenterne var i Trediverne og Fyrrerne ofte Trompeter H. C. Lumbye, den senere saa folke­ kære Komponist; han indkaldtes bl. a. altid til at blæse den van­ skelige Trompet-Solo i 1. Akt af Bournonvilles Ballet »Napoli«, der saa vittigt illustrerer Gadesangeren Pascarillos Præstationer. Den klassiske Ballet-Komposition havde Lumbye jo iøvrigt per­ sonlig Andel i, eftersom han havde komponeret den fejende, fængs­ lende Finale, men det fremgik ikke af Plakaten, der kun anførte de tre andre Komponister til Musikken: Helsted, Paulli og Gade — som tilhørende de militære Underklasser var Lumbye ikke fin nok til at blive nævnt! Først i de allerseneste Aar har man ydet den geniale Komponist fuld Retfærdighed og sat hans Navn paa Napolis Plakat. Endnu i 1827 leverede Stadsmusikanten i København, Frost, nogen Musik til Kapellet, hvilket ses af de Honorarer, han fik ud­ betalt »for Opvartning i Orchestret af Basunblæsere«, men snart gik ogsaa denne Tjeneste over til Hoboisterne. Saaledes var Lum­ byes Yen, Birnbaum, gennem mange Aar »Trombonist« i Kapellet, Helsted fra Livjægerne, de to senere Koncertmestres Fader, var Paukeslager, og paa Basunerne traf man ogsaa en anden af Lum- byes Kolleger fra Tiden i Hestgarden: den enorme Gyldenspietz, som Københavnerne kendte saa godt fra Hestgardens Vagtparade, i hvilken han slog Paukerne; han var saa tyk, at Folkevittigheden mente at vide, at han maatte bruge Stige, naar han skulde sidde op. Samtlige Janitscharinstrumenter var i Kapellet i Hænderne paa Hoboisterne, men ogsaa andre Opgaver, ofte af besynderligste Ka­ rakter, tilfaldt dem. I 1833 honorerede man f. Eks. en af dem, Stabstambour Wellenbrock, for at have undervist Skuespiller Foer- som i at slaa paa Tromme — en Færdighed, Kunstneren formentlig har haft fornøden ved Udførelsen af en eller anden Rolle , og i 1845 fik den bekendte Koncertarrangør og Hoboist Eichmiiller Honorar for at frembringe Skud og Geværsalver paa Scenen i »Stormen paa København«. 119

Made with