DetKongeligeTeater

O rkestergraven i d et gam le kgl. T ea te r ca. 1860 , u n d e r O pførelsen af »Den Stumm e i P o rtici« ; p a a K ap elm e ster-P o d iet P ro fesso r Paulli. Malet af V ioloncellisten og M aleren, K apelm usikus, P ro fesso r F. A. G. R iid in g er (T eaterm useet). er vi tæt oppe under vor egen Tid. Mod Slutningen af Aarhundre- det konkurrerede en ung Musiker fra Fyen sig ind som Violinist: Carl Nielsen, der som saa mange af sine berømte Forgængere i Kapellet kom fra Militærmusikken; hvad han kom til at betyde for dansk Musik, allerede medens han strøg sin Violin i Teatrets Orkestergrav, er det ikke nødvendigt at minde om — dertil er han en altfor central Skikkelse i vor musikalske Kultur. Selv om Ger­ ningen i Kapellet gav Carl Nielsen Grundlaget for Tilværelsen, saa huede den ham ikke helt, heller ikke, da han senere blev dets 2 . Kapelmester. Han virkede friest i en mere uafhængig Tilværelse end den Teatermennesker nu engang fører. Omtrent ved den Tid, Carl Nielsen indtraadte i Kapellet, fik iøvrigt dette sit første kvin­ delige Medlem, Harpenistinden, Frøken Agnes Dahl. Ogsaa hendes Efterfølger paa Harpepladsen var en Dame, og i de senere Aar er kvindelige Kapelmusici ikke længere noget Særsyn. Kapellet tæller i 1943 fire Damer blandt sine Medlemmer.

121