DetKongeligeTeater

De fleste af det kongelige Kapels gamle Strygeinstrumenter bæ­ rer i Nakken et Brændmærke, et kronet C 7, der kendetegner dem som Statsejendom og som paatryktes dem i Christian den Syven­ des og, i et enkelt Tilfælde i Frederik den Sjettes, Regeringstid. Af disse saakaldte C 7-Instrumenter, af hvilke flere meget vel kan være og sikkert ogsaa er langt ældre i Tjenesten end fra den nævnte Periode, findes nu ialt 8 tilbage, deriblandt de fire Kontra­ basser, der staar og strækker Hals midt i Orkestergraven. Den ældste af dem, den saakaldte »sorte Bas«, er fra Begyndelsen af 1600-Tallet og synes at være af italiensk Oprindelse. To af de andre Kontrabasser menes at være gamle Tyrolere, og den fjerde er sandsynligvis tysk. Gamle er de i hvert Fald, og meget har disse ærværdige Instrumenter oplevet i Tjenesten, dels i Teatrets Orkestergrav, dels ved Hoffet. Ogsaa Første-Bratschisten spiller et fornemt C 7 Instrument, en Jac. Meinertzen, der er bygget i 1698 og som er meget gammel i Tjenesten. Og saa er det for intet at regne i Forhold til det Instrument, Koncertmesteren paa Violoncellerne har mellem Hæn­ derne. Det er en Violoncel, bygget af den berømte Nic. Amati 1634. Har dette Instrument end været underkastet mindre Repara­ tioner og Forandringer i Aarene, der er gaaet, saa er den dog saa typisk en Repræsentant for sin Mesters Kunst, at ogsaa den maa regnes for et virkeligt Klenodie; dens store og prægtige Tone har Teatrets Publikum ofte Lejlighed til at fryde sig over, naar der i Musikken forekommer Solo-Passager i Violoncellerne. Blandt de øvrige gamle Strygeinstrumenter, der endnu er i Anvendelse, kan især nævnes en Mesterviolin af Lupot, »den franske Stradi­ varius«, som han kaldtes; den er bygget omkring forrige Aarhun- dredskifte, hjembragtes i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede af Schall, og er nu til Raadighed for 2. Koncertmesteren. Endnu for en Menneskealder siden havde det kongelige Kapel adskilligt flere Strygeinstrumenter fra gammel Tid i Brug end nu, men de er efterhaanden udskiftet, fordi det om Flertallet af dem gjaldt, at deres Tone var for spinkel, saa den samlede Stryge­ klang ikke længere slog til. De er da lidt efter lidt erstattet af andre, i overvejende Grad Instrumenter, bygget af forskellige Medlemmer af det gamle danske Violinbygger-Dynasti Hjorth;

126