DetKongeligeTeater

delse indtraf som tidligere omtalt ved en Skuespil-Premiere den 24. Marts 1844; endnu dengang gaves der Ouverture og Mellem­ aktsmusik, og under Ouverturen var det, Thorvaldsen sank om. Ni af Kapellets Medlemmer har i 1 . Sats af Ferd. Ries Symfoni Nr. 6 i D-Dur, der brugtes som Ouverture den Aften, gjort Til­ føjelser om, hvad der passerede. Nogle Steder staar der blot skre­ vet: Thorvaldsens Død, men i andre Stemmer mere. Saaledes skrev Første-Hornisten paa sit Nodeblad: »Under Allegroen døde Torvaldsen den 24. Martz i det kongelige Theater«, og Anden- Oboistens Notat lød saaledes: »Den 24de Døede den Store ufor- glemelige Thorvaldsen under Udførelsen af dene Sinfoni«. I Musikarkivet samles fremdeles alt, hvad Teatret ejer af No­ der, og herfra ordnes ogsaa Udskrivning af nye Noder. Arkivet, der staar under Ledelse af ældste Opera-Repetitør, er beliggende i en brandsikker Hvælving i Teatrets Magasinbygning. KAPELLET PAA SIN ARBEJDSPLADS Det kongelige Kapels Domæne i det kongelige Teater er Plad­ sen mellem Prosceniet og de første Tilskuerrækker, den Plads, der, fordi den er noget forsænket, almindeligvis benævnes Orke­ stergraven. I denne er Orkestrets Medlemmer fordelt efter en nøje overvejet Plan, der tager Sigte paa at gøre Klangen saa samlet som mulig og samtidig at give Kapelmesteren fuldt Udblik til samtlige Orkestergrupper. Denne Plan har været forandret ad­ skillige Gange i Tidens Løb, og det har været forsøgt med Af­ skærmninger at neddæmpe Blæserklangen for at faa Stryger­ klangen bedre frem. I de senere Aar er man imidlertid blevet staaende ved en Fordeling, der synes at overflødiggøre denne Foranstaltning. Da det nuværende Teater i 1874 stod færdigt, viste det sig snart, at Orkestergraven dels var for lille, dels laa for højt. Disse Mang­ ler blev afhjulpet i 1890 ved at dens Gulv yderligere sænkedes 1 y* Meter og at Rummet forlængedes et Stykke ind under Scene­ gulvet; med mindre Ændringer har Orkestergraven siden været saaledes indrettet. I de allerseneste Aar har man faaet gennem-

130

Made with