DetKongeligeTeater

Forbindelse med Scenen, hvis noget uforudset indtræffer, og foran ham ligger Kontakter, paa hvilke han trykker, hvis det f. Eks. paahviler ham at give Tæppesignal, eller Signal til Frembringelse af særlige Lyde paa eller bag Scenen, der skal falde paa bestemte Takter i Musikken — som f. Eks. Kanonslagets Affyring i sidste Billede af Balletten »Tolv med Posten«. Bag Kapelmesterens Plads er udspændt et hvidt Klæde for at hans Takteren saa meget des lettere skal kunne ses af de optrædende paa Scenen. I umiddelbar Nærhed af Kapelmesteren sidder Anførerne for henholdsvis 1. og 2. Violinerne, Bratscherne og Violoncellerne, saaledes til venstre for ham de to Violinister ved Violinernes Førstepult; de hed i gamle Dage Solospillerne, men kort før Aar- hundredskiftet, i 1895, genoptog man den gamle Koncertmester- Betegnelse, og den er i Brug fremdeles. De to Koncertmestre skif­ tes hver Maaned til at spille de Solo-Steder, der maatte fore­ komme i Musikken; den, der har Tur, sidder yderst til højre. Paa Anden-Violinerne og Bratscherne har Anførerne ikke særlige Be­ tegnelser, men derimod paa Violoncellerne, hvis Solist ogsaa er Koncertmester. Paa alle de øvrige Stemmer er der ligeledes sær­ lige Solospillere; disse Pladser blev i gamle Dage besat efter Anciennitetsprincippet, saaledes at de ældste i Grupperne be­ klædte dem, men nu bruger man ved Besættelsen af dem Kon­ kurrence, efter ganske samme Principper som ved Ansættelse af nye Medlemmer i Kapellet. I den rent praktiske Del af det daglige Arbejde bistaas Kapel­ mestrene af Kapelregissøren; det var i gamle Dage en af Kapel­ lets Musikere, der fungerede som saadan, men nu er det en sær­ lig Embedsmand. Han fører alle nødvendige Tjeneste-Lister, sør­ ger for Nodematerialets Omdeling, tager sig af Anskaffelser og indkalder Assistance i Tilfælde af Sygemeldinger eller naar Ka­ pellet skal forstærkes op. Ligeledes fører han Regnskab med Instrumenterne, der fra gammel Tid tilhører Teatret og Kapellet, og ikke de enkelte Musici. En af de Ting, der stærkest prenter sig i Publikums Erindring, er det store Lydvirvar, der altid hersker nede i Orkestergraven før Forestillingen. Det begynder med, at Blæserne kommer — i god Tid — for at varme deres Instrumenter op, lidt efter lidt ind­

132