DetKongeligeTeater

kan være klart til næste Akt. Hemmeligheden er den, at hver Mand i hver Akt af hvert Stykke har sine ganske bestemte Op­ gaver at varetage; intet glipper, alt bliver udført punktligt, og alt er i Orden til planmæssig Tid. Maskin-Uheld af større Om­ fang er paa det kgl. Teater højst sjældne — saa sikkert og saa præcist virker dette indviklede Maskineri. BRAND-SIKRINGEN Fra gammel T id har Teatrene været særlig udsat for Ildebrande, hvilket tilstrækkeligt tydeligt fremgaar af den Kendsgerning, at en Række af de største Brandkatastrofer, Verden har oplevet, netop knytter sig til Teaterbygninger; Grunden hertil ligger lige for: paa Scenen arbejdedes der navnlig tidligere meget med aaben Ild, dens Virkemidler: Dekorationerne, var af uhyre brændbart Mate­ riale, og ude paa Tilskuerpladsen, hvortil eventuelt opstaaende Ild hurtigt og let kunde naa fra Scenen, var mange Mennesker stuvet sammen paa en Maade, der gjorde det umuligt for dem at komme hurtigt ud. Allerede i Privilegiet vedrørende Opførelsen af Teatret af 1748 bestemtes, at »de fornødne Præcautioner efter Brandordningen skal iagttages, og Huset ellers med det Nødvendigste af Brandred­ skaber forsynes«. For et lille Aarhundrede siden begyndte man mere aktivt at værge sig mod Brandfaren, og den første betyd­ ningsfulde Forholdsregel, der paa det kongelige Teater blev truffet i denne Retning, var Anbringelsen mellem Scene og Tilskuerplads af et Jerntæppe, ved H jælp af hvilket de to Dele af Bygningen paa et Øjeblik kunde adskilles brandsikkert fra hinanden. Jern ­ tæppet anskaffedes ved den store Ombygning af Scenen i 1857 og er naturligvis gaaet over i det nuværende Teater som en uund­ værlig Del af Sikringsforanstaltningerne; her er det senest for­ nyet i 1916 . Men mange yderligere Foranstaltninger er kommet til, siden Jerntæppet installeredes. Allerede da det nuværende Teater byggedes i 1873 — 74 , var man i høj Grad opmærksom paa, at Udgangsforholdene burde være de bedst mulige, og saa sindrigt er f. Eks. Tilskuerpladsens Trappe- io- 1 47