DetKongeligeTeater

d. v. s. hver Gang han mødte, og paa Scenen var »Dag og Nat« to Brandfolk. Endnu den Dag i Dag har en af Københavns Brand­ væsens Vicebrandche- fer brandteknisk T il­ syn med Teatret, og den aftenlige Brand­ vagt er efterhaanden vokset til 1 Sprøjte­ fører, 1 Reservefører og 6 Menige. Disse 8 Mand er fordelt ved Brandhaner rundt om­ kring paa Scenen og

Brandtrapperne, der opfylder hele Facaden mod Kolonnaden, og som altid er parat til Brug for Personalet i paakommende T il­ fælde. Øverst ses Skuespillerfoyerens Vin­ duer, fra hvilke der er Adgang til Trappe­ anlægget.

i dens Gallerier, og en af dem har last Post ved Trækket til Je rn ­ tæppet og Igangsætningsanordningen til Overrislingen. Med et Par enkelte Greb kan denne Mand sænke Jerntæppet (der paa sin Vej ned automatisk trækker Tagets Røglemme op), fremkalde Styrt­ regn over Scenen og yderligere standse Ventilationsanlægget, saa al unødig Træk i Teatret, der kunde nære Ilden, undgaaes. Sam ­ tidig slaas der naturligvis Alarm fra Teatrets direkte Brandalaim, og kun faa Minutter senere kører Slukningstog fra Hovedstationen og fire andre Stationer op foran Teatret og griber ind efter be­ stemte, nøje forud lagte Opmarsch-Planer. Siden Operahusets Brand paa Amalienborg har Danmark ikke oplevet nogen Teaterbrand af katastrofal Karakter. Københavns Brandvæsen har oftere, baade i dette og i forrige Aarhundrede, været kaldt til det kgl. Teater, men i de fleste Tilfælde har Alar­ men været falsk eller blind, eller det har været rene Bagatellei, det drejede sig om; desuden har naturligvis det tilstedeværende Vagtmandskab ofte slukket Smaabrande, uden at Alarm var nød­ vendig. Sin voldsomste Brand oplevede det kgl. Teater i 1920 , den 29 . December umiddelbart efter Forestillingen. En Belysnings­ assistent, der opholdt sig i Rekvisitrummet ved Siden af Belys­

1 4 9