DetKongeligeTeater

ningsmesterens Kontor i Stueetagen ud mod Tordenskjoldsgade, var ved Klargøring af Tryllebægeret fra Fau st kommet til at an­ tænde dettes Sats; en Stikflamme slog ud og satte Ild paa en Del Fyrværkerisager, der opbevaredes i Rummet, og i Løbet af Se­ kunder stod dette og Belysningsmesterens Kontor i lys Lue. Brandvæsenet mødte med fem Slukningstog og dæmpede — med forholdsvis ringe Indsats — Ilden i Løbet af 20 Minutter; Øde­ læggelserne indskrænkede sig til de to nævnte Rum. Den i Henseende til Omfang største Brand, der har hærget Tea­ tret, indtraf i 1929 , men udenfor Sæsonen. I Middagsstunden den 19 . Ju li opstod af ukendt Aarsag Ild i Tagetagen over Paaklæd- ningsrummene ud mod Kolonnaden, og Etagen brændte. Brand­ væsenet slukkede Ilden paa 1 % Time og havde ikke færre end 10 Straalerør fra et Antal Motorsprøjter i Anvendelse. — Senest har Brandvæsenet været kaldt til Teatret den 3. November 1939 ved Middagstid. Da havde Solen, idet en Vandkaraffel virkede som Brændglas, tændt Ild i en Vindueskarm i en af Publikums- Garderoberne i Etagerne ud mod Kongens Nytorv; denne Brand kvaltes dog praktisk talt før den var begyndt. Til de egentlige Brandsikringsforanstaltninger er paa Teatret, som overalt, i de senere Aar kommet de omfattende Luftværns­ foranstaltninger; disse varetages med Scenemesteren som Luft­ værnschef af Teatrets eget Mandskab paa Grundlag af Brand­ væsenets Direktiver; det var iøvrigt et saadant, der i Sommeren 1940 bevirkede, at Størstedelen af Kostumegarderoberne maatte flyttes bort fra selve Teaterbygningen. Luftværnsforanstaltnin­ gerne har bl. a. medført, at en fast Vagtstyrke er til Stede i Byg­ ningen Døgnet rundt, hvilket naturligvis i væsentlig Grad har bidraget til at øge Sikkerheden.