DetKongeligeTeater

Musik i Stykket, eventuelt komponeres særskilt Musik, ordnes ogsaa denne Side af Sagen, og det bestemmes, hvor stor Orkester- Besætningen skal være. Fra Prøvesalen flyttes Prøverne paa Forestillingen de sidste 14 Dage før Premieren — maaske lidt før, maaske lidt senere — ned paa Scenen. Prøvearbejdet maa paa et Teater som det konge­ lige, der huser tre Kunstarter, foregaa i en ganske bestemt Takt, et ganske bestemt Tempo. Alle Prøve-Muligheder maa udnyttes til det yderste, da Prøvelokalerne Sæsonen igennem er optaget saa at sige fra Morgen til Aften. Navnlig er det et stort Problem at faa det tilstrækkelige Antal Sceneprøver, thi om Scenen strides næsten bestandigt samtlige tre Kunstarter — og Scenemesteren. Hvor intenst der arbejdes paa Teatret, viser de tørre Tal: i Løbet af en Sæsons ca. 10 Maaneder (Prøvearbejdet begynder altid i Begyndelsen af August) er der som Regel omkring 1250 Prøver i Teatrets forskellige Prøvesale og andre Lokaler; ca. 290 holdes paa Scenen, der er optaget af Prøvearbejde praktisk talt hver eneste Dag i Sæsonen. Naar Dekorationerne til det nye Stykke er færdige fra Maler­ salen, holder Scenemesteren Dekorationsprøver med dem for at indøve Maskinpersonalet i deres Opstilling. Ogsaa Belysningen fastlægges, hvilket ofte er den største og langvarigste tekniske Opgave, ligesom alle særlige Arrangementer gennemprøves, saa- som Forsænkninger og anden Mekanik. Samtidig lægger Skræd­ dersalene sidste Haand paa Kostumerne, der maa være færdige i god Tid før Premieren. De sidste Prøver spilles i Dekorationerne, og ved sidste Prøve før den første Generalprøve er Skuespillerne i Kostume. Indstuderingen af en Opera er betydelig mere kompliceret, end hvor det drejer sig om et Skuespil. Det første Led i Arbejdet er her den saakaldte Repetitionsprøve, hvor en enkelt eller maaske et Par af Solisterne indarbejder Dele af det rent musikalske med en Repetitør. Naar Partierne paa denne Maade i det store og hele er lært, begynder de egentlige Klaverprøver, hvor den Kapel­ mester, der skal lede Opførelsen, er til Stede og overvaager den kunstneriske Side af Sagen, angiver, hvorledes han ønsker Tempi o. s. v.

1 5 3

Made with