DetKongeligeTeater

naler, sammen med dem samtlige hans Efterfølgere til Dato har ført, er bevaret, og regnes blandt Teatrets største Skatte. Medens Regissøren ved adskillige udenlandske Teatre nu nærmest er ble­ vet det, vi her kalder Scene-Instruktør, er han ved det kongelige Teater det samme, han altid har været: den Mand, der tilrette­ lægger den praktiske Del af det kunstneriske Arbejde, holder sam ­ men paa Prøver og Forestillinger og sørger for, at disse forløber glat og uden Forhindringer af nogen Art. Det er en yderst om­ fattende Opgave, og den er forlængst blevet for stor til, at en enkelt Mand som i gamle Dage kan overkomme den. Arbejdet og Ansvaret er nu stykket ud paa adskillige Hænder. De store L in jer i det: Fastlæggelsen af det ugentlige Repertoire og Berammeisen af de mange Prøver, trækkes op af Overregis- søren; dennes baade betroede og brydsomme Embede har nu i en Aarrække været beklædt af Kaare Borchsenius, der oprindelig — for næsten et halvt Aarhundrede siden — begyndte som Skue­ spiller ved Teatret, men som snart gled ind i Regissørposten, paa hvilken han har indlagt sig store Fortjenester. At Repertoire­ lægningen maa volde et Maksimum af Hovedbrud og nærmest er en Slags Puslespil af allermest indviklede Art, vil man forstaa, naar man hører, hvilke Hovedhensyn der er at tage ved denne Del af Arbejdet. Der er først og fremmest Abonnementet, Hovedhjørnestenen i Teatrets Billetsalgssystem. Der er Abonnement de fem første Dage i hver Uge og — siden 1942 — den første Søndag i hver Maaned. Ialt er der for Tiden smaa 10,000 Abonnenter, der kommer i Tea­ tret hver 14 . Dag; ingen af dem maa faa den samme Forestilling to Gange i deres Abonnement, og alle skal de helst se de store Sukces’er i Repertoiret. Saa er der Radioen, med hvilken Teatret har en fast Aftale om Kunstnernes Anvendelse i Hørespil o. s. v., en Aftale, som er et Led i hele Teaterordningen. Radioen lægger sine Planer efter Teatrets, og dette gør det dobbelt svært at ændre i de een Gang trufne Repertoire-Dispositioner. I de senere Aar er Provinstourneerne kommet til. De betyder overordentlig meget for Teatret udadtil, men besværliggør i ikke ringe Grad dets Arbejde indadtil. Naar en Forestilling er paa Tourné, maa der ses bort fra de Kunstnere, der medvirker i den,

157