DetKongeligeTeater

ler og Partier, og endvidere fører det en lang Række særlige Regn­ skaber og Statistiker. Kapellet har sin egen Regissør, der besørger Tilsigelse af Musikerne, fører Tjeneste-Regnskaber o. s. v., og og- saa ved Balletten er der en særlig Regissør-Tjeneste til Bestridelse af rent interne Anliggender. Scene-Regissøren har uden Tvivl en af Teatrets allervanske- ligste og mest anstrengende Poster; paa hans Skuldre hviler et ganske overordentlig stort Ansvar. Om Scene-Regissøren, der op­ rindelig var Teatrets eneste, hedder det i et gammelt Reglement fra 1827 , at han »har Tilsyn med alt, hvad der kan fremme Teater­ tjenestens og Forestillingernes ordentlige og raske Gang«. En halv Time før Forestillingens Begyndelse ringer han »til Foyer«, som det hedder med en gammel Betegnelse, og han modtager gennem Paaklæderne Meddelelse, naar de optrædende har indfundet sig paa deres Værelser. Han har Tilsyn med, at alt, hvad der kræves til Forestillinger (og Prøver, som han ogsaa overværer), er til Stede. Han ringer ligeledes til hver Akts Begyndelse; for Fore­ stillingen har han en hel »Tidstabel«, som ganske nøje holder, hvis intet uforudset indtræffer. Det er Regissøren, der giver Sig­ nalet: »Klar Scene« som Tegn til, at Forestillingen eller Akten kan begynde, og under Forestillingen sørger han for, at der er Ro paa Scenen, og at de spillende uforstyrret kan komme ud og ind. En ikke ringe Del af hans Opgaver er af inspektionsmæssig Art, saaledes at han til en vis Grad svarer til den Embedsmand, der paa store udenlandske Scener hedder Scene-Inspecienten, men hans Opgaver er mangefold, og ikke mindst maa han være i Be­ siddelse af en ikke ringe Konduite. Selv paa det mest velordnede Teater kan uforudsete Tilfælde forekomme, som truer Forestil­ lingens uforstyrrede Gang, og som maa afvikles, uden at Pulikum mærker noget. De skiftende Indehavere af Posten — siden 1930 har den været beklædt af Regissør Jørgen Lindendahl — kan da ogsaa fra deres Praksis berette om adskillige overhængende Situationer; de klares som Regel, og kun hvor der foreligger pludselig opstaaede Sygdomstilfælde eller en Kunstners fuld­ stændige Udeblivelse fra en Forestilling, kan det være nødven­ digt at gøre Publikum bekendt med Grunden til den Forsinkelse, der da uvilkaarligt vil opstaa. Dette gør Regissøren ved at gaa

1 5 9