DetKongeligeTeater

ind foran Fortæppet og herfra give Meddelelsen direkte til Til­ skuerne. Scene-Regissøren skal være en praktisk Mand, han skal have et Øje paa hver Finger, være i Stand til at træffe en hurtig Be­ slutning og samtidig have nær Tilknytning til selve Scenekunsten og dens Krav. Derfor har Stillingen paa det kgl. Teater praktisk talt altid været beklædt af tidligere Skuespillere, Operasangere eller Balletdansere, der jo af egen Erfaring ved, hvad det drejer sig om ogsaa i kunstnerisk Henseende. HVOR DEKORATIONERNE BLIVER T IL F ra Teatrets tidligste Tid har Illusionen paa Scenen først og fremmest været fremtrylle! ved Hjælp af Dekorationerne, og Teatermaleren var derfor alle Dage en Mand, af hvis Dygtighed og Indsigt meget afhang. Det danske Teater har i Tidens Løb haft ikke saa faa Teatermalere, der var udmærkede Kunstnere i deres Fag, og adskillige af dem huskes endnu i vore Dage. Da Teatret paa Kongens Nytorv aabnedes i 1748 , var det Jacopo Fabris, der havde malet dets Dekorationer. Han var Italiener af Fødsel og kom efter at have virket ved forskellige europæiske Scener i 1742 til København, hvor han udførte Dekorationerne til Operaforestillingerne paa Charlottenborg, til de midlertidige Forestillinger i Tjærehuset og til Kongens Nytorv-Teatret. No­ gen fast Ansættelse ved dette havde han ikke, den opnaaede først hans Eftermand, Peter Gramer; denne kom oprindelig til Teatret som Sanger, men slog sig hurtigt paa Teatermaleriet og blev en sand Mester paa dette Omraade; ingen af hans Dekorations- udkast er bevaret, derimod mange af hans fine Teatertegninger og, som tidligere omtalt, Grundideen i det klassiske Akropolis- Fortæppe, der skyldes ham. Cramer døde 1782 og var kort forinden blevet afløst af sin Med­ arbejder, Ihom as Bruun, der dog ikke kunde erstatte ham; om­ kring 1786—87 udførte Italieneren Pelli nogle Dekorationer for Ieatret, og det samme gjorde kort efter Aarhundredskiftet Fransk­ manden Chippart. Bruuns Medarbejder, Andreas Poulsen, der

1 6 0