DetKongeligeTeater

Dekorations-Effekter, der kræver mindst lige saa megen Snille og Fantasi som de mere gammeldags Dekorationer, udgaar fra Snedkersalen. De virker mere realistiske end de gamle Tæppe­ dekorationer, men maa have samme Egenskaber som disse: at de er lette at manøvrere med. Derfor fremstilles de i adskillige Dele, saaledes at de nemt og i Løbet af faa Øjeblikke henholdsvis kan stilles op og tages ned. At ogsaa saadanne moderne Dekorationsgenstande i høj Grad kræver Malernes Medvirken, er indlysende, og mellem den klas­ siske Malersal og Snedkersalen, hvis Betydning gennem Aarene stedse er øget, har der saaledes udviklet sig et meget nært Sam­ arbejde; under eet udgør de to »Sale« en Institution i Teatrets Liv, hvis Indsats til Gavn for Helheden, saa stilfærdigt den end øves i det daglige, ikke let lader sig overvurdere. KOSTUME-GARDEROBERNE Næst efter Maskineriet og Dekorationerne er Kostumerne det vigtigste af Teatrets rent ydre Hjælpemidler ved den sceniske Fremstilling. Medens Maskinvæsenet følger med Tiden og lidt efter lidt fornyes i Overensstemmelse med den tekniske Udvikling paa dette Omraade, og Dekorationerne før eller senere slides op eller males om, har Kostumerne de bedste Muligheder for, ved passende Røgt og Pleje, at bevares, saa de gennem Menneske­ aldre kan komme Teatret til Nytte, og ikke blot i det Stykke, hvortil de er fremstillet, men ogsaa i andre af lignende Karakter. Om det kongelige Teater gælder det, at man her fra de aller­ første Aar har værnet om Dragterne og beskyttet dem mod ethvert Angreb af Tidens Tand, og derfor er der i Dag i dets Garderober samlet uerstattelige Værdier af enestaaende Karakter. Allerede i den Fortegnelse over Teaterinventaret, som Teater­ inspektøren Iver Als optog i 1763 , og i den efterfølgende fra Kon­ gens Overtagelse af Teatret i 1770 : »Inventarium over Garderobe og Machiner, det kgl. danske Comoedie-Hus tilhørende«, findes yderst specificerede Notater vedrørende Kostumebeholdningerne; i alt væsentligt er disse opregnet efter deres Karakter, og man

1 6 4

Made with