DetKongeligeTeater

lægger Mærke til, at tyrkiske Kostumer optræder i stort Tal — i Overensstemmelse med, at den Tids Smag med Forkærlighed krævede tyrkiske Sujetter, baade paa Scenen og i Musikken. Be­ holdningerne af Kostumer efter disse to Inventarier er naturligvis kun en Brøkdel af, hvad de er nu; siden er tusinder og atter tusin­ der Dragter kommet til, en Del er ogsaa gaaet ud, og i de mægtige Samlinger, Teatret nu raader over, er det ikke let mere at identi­ ficere de enkelte Stykker fra de to klassiske Inventarier. I alt væsentligt har man i vor Tid kun Traditionen at bygge paa for Garderobens Vedkommende, og den siger, at f. Eks. de ældste Dragter i Damegarderoben har været i Teatrets E je fra Holberg- Tiden, hvilket jo betyder, at de er omkring 200 Aar gamle. Disse Dragter, der stadig bruges i Holberg-Forestillingerne, er rene Pragtstykker i svær Silke og dejligt Brokades-Haandarbejde. I Almindelighed plejer man jo ikke at regne med, at Dame­ kjoler opnaar nogen høj Alder, men staar man overfor disse Kle­ nodier, er det let at se, hvorfor de har kunnet det: Stoffets Kvalitet er saa svær og saa gediegen, at der ikke fremstilles Magen dertil mere. Tiden er praktisk talt gaaet sporløst hen over disse R ig­ domme; Farverne er maaske blevet en Kende mere douce end de oprindeligt har været, men de er utvivlsomt tifold skønnere nu, navnlig i Rampelysets Skær. Kostbarhedernes Tal er stort i Teatergarderoben, og Mindernes ikke ringere. En af Damegarderobens største Helligdomme har ingen Værdi maalt i Penge, men saa meget des mere set paa teaterhistorisk Baggrund. Det er den enkle, lyserøde Bomulds­ kjole, Johanne Luise Heiberg bar, da hun i 1835 spillede Maria i »Alferne«; skønt den senere har været brugt adskillige Gange ved Vaudevilleopførelser, er den smukt bevaret. Det er heller ikke kunstneriske eller udstyrsmæssige Egenskaber, men derimod Minderne, der giver et af Herregarderobens berømteste Klæd­ ningsstykker, de saakaldte Gielstrup-Bukser, særlig Værdi. De blev i sin Tid syet til den store Skuespiller, da han skulde spille Jeppe paa Bjerget, og er gaaet i Arv til de senere Fremstillere af denne Rolle: Lindgreen, Phister, Olaf Poulsen og nu tilsidst Henrik Malberg. Lappede og stoppede er de i det uendelige, men endnu slaar i Linningen, som en Art Adelsmærke, Gielstrups Navn.

1 6 5