DetKongeligeTeater

H V O R T R A D I T I O N E R N E F Ø R E S V I D E R E

DEN DRAMATISKE ELEVSKOLE MED OPERASKOLEN Den nationale Scene, der har Rødder dybt i Fortiden, maa, med Henblik paa de mange særlige Opgaver, der paahviler den, i høj Grad tænke paa Fremtiden: de sceniske Traditioner maa føres videre; det er, efterhaanden som de ældre Kunstnere falder fra, nødvendigt at skaffe yngre Afløsere. Spørgsmaalet om Kunstner- stabens Rekruttering er ved det kongelige Teater forlængst kom­ met ind i faste Baner ved at der er oprettet en regelmæssig Elev- Undervisning, hvorfra praktisk talt alle Teatrets Scenekunstnere i nyere 1 id er udgaaet, men i langt over de hundrede første Aar af Teatrets Tilværelse var Problemet, selv om det ofte var bræn­ dende, i Virkeligheden uløst. Det afhang af Tilfældigheder, hvor­ ledes man i den enkelte Situation tog Stilling til det. I mange Tilfælde meldte sig Personer, der mente sig kvalifice­ rede til at tage en Gerning ved Skuepladsen op, og fik, hvis der var Grundlag derfor, en Debut; ikke faa af Skuepladsens Kunst­ nere gennem Tiderne kom ogsaa fra Balletten og Koret. Paa et tidligt Tidspunkt dukkede imidlertid Tanken 0111 en Undervisning op; den fremsattes allerede af Digteren og Kritikeren H. W. Ger- stenberg i 1765 og senere af Teaterkritikeren Peder Rosenstand- Goiske i hans berømte »Dramatiske Journal«. I 1777 grundlagdes paa Fr. Schwarz’s Initiativ »Det dramatiske Selskab«, i hvilket Tanken om scenisk Undervisning tildels førtes ud i Livet, men det fik kun en kort Levetid, og først i 1804 oprettedes paa Knud Lyhne Rahbeks Initiativ under Indtryk af »Vanskeligheden ved

174