DetKongeligeTeater

sig synderlig fra de øvrige Ejendomme i Gaden. Dens Indre der­ imod var naturligvis stærkt præget af dens Anvendelse; som i moderne Teatre var det Rum, Scenen optog, nogenlunde lige saa stort som Tilskuerpladsen med tilhørende Trapper og Gange. T il­ skuerne vai placeret som nu, fordelt paa Gulvet (»Par terre«) og i Loger i Etagerne, a f hvilke den øvers te hed Galleriet. Som en Overlevering fra ældre Tiders Teaterforhold solgtes der i Grønne- gade-Teatret ogsaa P ladser paa »Theatrum«, som Scenen den­ gang kaldtes; det var dog relativt faa Tilskuere, der anbragtes her, næppe over en Snes ialt, og formentlig har de siddet paa hver Side a f Prosceniumsaabningen eller um iddelbart indenfor denne. Teatret rummede ialt omkring 500 Pladser. Grønnegade-Teatret toges i Brug i Januar 1722 med en fransk Forestilling, og i det kommende H alvaar var der L iv og Røre bag dets Mure: Teaterforestillinger vekslede med Baller og Maskerader, alt under betydeligt Tilløb. Men Husets og dets E jers Økonomi var stærkt undergravet, og ved Sommertid sluttede derfor Capion i Haab om paa den Maade at skabe ny Interesse om Foretagen­ d e Kompagniskab med sin Landsmand René Magnon de Montaigu, der netop havde faaet Privilegium paa at opføre Kom e­ dier i det danske Sprog; saaledes gik det til, at det blev i L ille Grønnegade, den første Teaterforestilling paa Dansk løb af Sta­ belen. Begivenheden ind traf den 23. September 1722; det var en oversat Moliére-Komedie: Den Gerrige, der indledede den danske Skueplads’ Historie, og tre Dage senere, den 26. September, opfør­ tes første Gang en Komedie af selve Holberg, der skulde faa stor Betydning for dette det første danske Teater, og som med det for Ø je skrev praktisk talt hele sin uforgængelige Komedie-Skat. Den nye danske Scene i L ille Grønnegade bares oppe ved en ihæ id ig Indsats a f Montaigus danske Selskab, der dels bestod af Kunstnere, født i Danmark af franske Forældre, dels a f rent dan­ ske; de mandlige Aktører af den sidste Kategori var alle Studen­ ten Der arbejdedes ihærdigt, Montaigu, om hvem det antages, at han havde været Moliéres Elev, va r en fortræ ffelig Instruktør, og et omfattende, mest lystspilpræget Repertoire blev bragt til Op­ førelse, men alligevel lykkedes det ikke i Længden at holde P u b li­ kums-Interessen vedlige. Gang paa Gang truede Katastrofen i øko­

15