DetKongeligeTeater

tilstræbes med Undervisningen ikke blot at give de unge et godt, almendannende Grundlag, men ogsaa at stille dem saaledes, at de kan gaa direkte over i Mellem- og Realskolen, hvis de af en eller anden Grund maa afbryde deres Danseundervisning og af- saar fra Teatret. Stor Betydning har det for Balletbørnenes rent teatermæssige Uddannelse, at de vænnes til at færdes paa Scenen fra deres tid­ ligste Aar. De undgaar derved siden, naar større Opgaver venter dem, at komme ud for den Nervøsitet, som saa mange andre af Teatrets Kunstnere, Skuespillere og Sangere, ofte hæmmes af. Talrige Opgaver er der til Balletbørnene i det klassiske Reper­ toire: Gadedrengene i »Carmen«, Negerdrengene i »Aida«, Børne- dansen i »Elverhøj« og Noras Børn i »Et Dukkehjem«, for blot at nævne nogle. Ofte staar Navnene endog paa Plakaten, hvilket ogsaa var Tilfældet, da man i 1934 genoptog Aug. Ennas H. G. Andersen-Ballet »Hyrdinden og Skorstensfejeren« og besatte samtlige Partier med Ballettens flinkeste Børn. De Maal, Balletbørnene har for Øje, er store; de stiler selv fra første Færd henimod dem, og kun sjældent, for ikke at sige aldrig, er det nødvendigt at foreholde dem, at der skal arbejdes alvorligt for at naa frem. Deres stadige Færden blandt arbejdende Kunst­ nere modner dem tidligt og paavirker hele deres Væsen, ikke ved at de bliver unaturligt gammelkloge, men saaledes at de, skønt unge af Aar, gør Indtryk af at være smaa Personligheder med dyb Respekt for det Kald, der er blevet deres. Og sidst, men ikke mindst mærkes hos dem alle en virkelig — og fuldt forstaaelig — Veneration for Teatret, den fornemme gamle Kunstanstalt, der har taget deres Uddannelse i sin Haand, og som paa saa mange Maader er blevet deres andet Hjem. Ved 16—17 Aars Alderen er Balleteleverne færdige paa Skolen og glider derefter over i de Voksnes Rækker; et Par Aar er de Ballet-Aspiranter og modtager derefter, saafremt deres Kvalifika­ tioner iøvrigt er i Orden, fast Ansættelse som Balletdansere og Balletdanserinder. Men længe forinden er de dygtigste af dem gledet ind i Repertoiret paa fremskudte Poster. Det har allerede i adskillige Aar været Sædvane ved den danske Ballet at lade de unge vise, hvad de duer til, i en tidlig Alder. Et af de berømteste

1 8 3

Made with