DetKongeligeTeater

senius, der kom til Teatret saa tidligt som i 1879 , ganske vist efter at Bournonville var gaaet af, men medens hans egne Ind­ studeringer endnu brugtes og hans Elever virkede som Lærere. Fru Borchsenius, der efter sin Afgang som Solodanserinde som Lærerinde har været knyttet til Balletten, er her Bournonville- Traditionens stilsikre og pietetsfulde Vogterske, og sammen med Balletmester Lander gør hun et meget fortjenstfuldt Arbejde for at redde saa stor en Del af den gamle Balletdigters Værker fra Glemselen som overhovedet mulig. Hvert eneste Trin, hver eneste Bevægelse i dem fæstnes til Papiret, hvor de for al Fremtid vil leve videre — som Skuespillet i den trykte Bog og Operaen paa Nodebladet. Smukke Traditioner kan Balletten se tilbage paa, og de præger dens Virke, trods Udvikling og moderne Paavirkning, den Dag i Dag. Med Stolthed kan den vise hen til, hvad disse Traditioner har betydet, og ikke blot for den selv og dens Repertoire, men ogsaa for Teatret og dets Arbejde i Almindelighed. Kunstartens Udøvere knyttes paa en ganske særlig Maade til det gamle Hus; den Stemning, der er det kongelige Teater egen, gaar dem i Blo­ det fra deres første Aar, og derved bliver de, tidligere og stærkere end andre, fortrolige med Scenen og dens Virkemidler. Det er kun naturligt, at ikke faa af dem i Tidens Løb er gaaet over til Skuespillet, som fra Balletten har modtaget en hel Række af sine største og mest berømte Kunstnere: Fr. Schwarz, Johanne Luise Heiberg, Phister, Camilla Hilmer, Betty Hennings, Josephine Eckardt og Clara Pontoppidan, for blot at nævne nogle. Det giver det daglige, uhyre krævende Arbejde ved Balletten et dybt Perspektiv, at det er store og stolte Traditioner, der vogtes, og dette i Forbindelse med den Energi, der udfoldes og med den Kærlighed til Opgaven, som hver enkelt Balletkunstner er og ogsaa maa være besjælet af, giver tilsammen det straalende Resultat, som ikke mindst i de sidste Aar har præget Ballettens Indsats i Repertoiret. Sin fornemste Opgave: at vække Glæde og at skabe Fest og Skønhed, har den trods alle Fremskridt løst helt i sin gamle Mesters Aand, og hans »koreografiske Trosbekendelse«, at det skønne beholder stedse Nyhedens Friskhed, svæver den Dag i Dag over dens Arbejde som dens øverste Grundlov.