DetKongeligeTeater

HARSDORFFS UDV IDELSER 1774 OG 1792 Hvor nødvendig en Hovedreparation havde været, kom man først helt til K larhed over, da man var kommet godt i Gang med Eftersynet, og Arbejdet blev adskilligt større end beregnet. E igt- ved var død faa A ar efter Komediehusets Fu ld førelse og kunde saaledes af gode Grunde ikke tage sig a f Ombygningen; Ledelsen af den overdroges hans E fterfølger som Hofbygmester, G. F . Hars- dorff, der løste dens Problemer til alm indelig Tilfredshed. Om Husets T ilstand før Ombygningen hedder det, at det indvendige Trævæ rk var »forraadnet og udueligt«, at »hele Teatret (Scenen) tilligem ed Gulve og Maskinværket af nyt maatte indrettes og for- færdiges«, samt at man »aldrig havde formodet at finde en B y g ­ ning, som va r indrettet til et offentligt Forlystelses-Sted, hvor en­ hver med T ryghed maatte kunne indfinde sig, saa svag og u fo r­ sigtig anlagt«. Bogstavelig talt fra Grunden maatte man begynde; under en Tredjedel a f Bygn ingen fandt man P iloteringen raadden, og baade den og Murene over den maatte fornyes. Iøvrigt gjordes Huset ad ­ sk illigt større: ud til Kongens Nytorv blev det forlænget med en T ilbygn ing, hvori indrettedes en Vestibule og over den en »For­ friskn ings-Sal« ; den indvundne P lads benyttedes til en betydelig Udvidelse af Tilskuersalen. I Bredden forøgedes Bygn ingen ved en ny Ydermur, der opførtes ud mod Gjethuset, altsaa i Retning a f Charlottenborg. Og yderligere forbedredes Pladsforholdene ved, at der ved Teatrets syd lige Ende opførtes to Bygninger til Paa - klædningsværelser og forskellig anden Anvendelse, bl. a. til Bolig for Teatrets Schweizer. Mod Kongens Nytorv kom Teatret til at syne baade større og mere monumentalt efter Harsdorffs Ombyg­ ning. Den ædelt, i jon isk Stil udformede Facade havde faaet en allegorisk Frontispice a f B illedhuggeren Andr. W eidenhaupt, fo re­ stillende T h a lia og Melpomene, der hviler ved et Alter, omgivet af Kunstens Symboler, og den latinske Inskription var afløst af en dansk paa en Marmortavle, hvis Guldbogstaver kort og godt op­ lyste, at Skuepladsen va r »Opbygt 1748 af Friederich den Femte, Udvidet 1774 a f Christian den Syvende, begge Danmarks og Norges Konger og Velgiørere«. Frontespicen findes nu paa Teatermuseet,

22