DetKongeligeTeater

og Sejldug, »overdraget med L iim vand og meleert med Kride«. Endelig var den latinske Overskrift over Prosceniet nedtaget og erstattet ved den, der siden — med en kort A fb rydelse — har staaet som Motto over den danske Scene: E i blot til Lyst. Om denne Inskription, der vistnok skyldes en af Teatrets daværende D irek­ tører, Højesteretsassessor Jacobi, fortæ ller Traditionen, at da der mellem Pub likum opstod D iskussion om, hvem der havde forfattet den, sagde Joh. Herm. W essel: De har alle fire forfattet den: P au lli foreslog, at der skulde staa Lyst, Carstens mente, det maatte dog hedde: til Lyst, og Bornemann syntes, det tog sig bedre ud at skrive: blot til Lyst; men saa kom Jacobi og sagde: Hør, lad os sætte et lille ei til, det tager sig maaske endnu bedre ud! Der skulde ikke gaa mange Aar, før der ændredes paa Teatrets Udseende — en Ændring, som, fordi den bragte en længe tiltrængt Løsning af et brændende Færdselsspørgsmaal, hilstes med Glæde, men som i temmelig væsentlig Grad skæmmede Harsdorffs op­ rindelig smukke Facade. Det skete i 1792, da de to »A fstignings­ pavilloner« opførtes ved hvert af Husets H jørner ud mod Kongens Nytorv til det kørende Publikum s Bekvemmelighed; de gav A n ­ ledning til den første Udviskning a f Husets arkitektoniske H ar­ moni; senere blev det Genstand for ikke faa andre Ombygninger og T ilfø jelser, der gennemførtes saa lidet pietetsfuldt, at Teatret hen mod Slutningen af sin Eksistens saa ynkeligt ud. De to Pavilloner var tegnet a f Harsdorff selv i dorisk Stil, og T il­ kørselen til dem var markeret af en Række Stenpiller med Kæder imellem — et Arrangement, der bevaredes, saa længe det gamle Hus stod. Nogle af P illerne findes endnu; de er anvendt som Ind­ hegning omkring V illaen i Rosenvængets A llé No. 46, der i sin T id af det nuværende kongelige Teaters Bygmester, Professor Dahlerup, opførtes til Landskabsmaleren Professor A agaard — iøvrigt den ene a f de to Kunstnere, der malede Akropolis-Fortæp- pet i dets nuværende Skikkelse. I de godt hundrede Aar, det gam le kongelige Teater stod efter Harsdorffs Ombygning, gennemgik det som nævnt adskillige Æ n ­ dringer baade i det ydre og det indre; af disse skal dog kun de vigtigste og mest afgørende nævnes her. T ilskuerp ladsen stod i mange Aar uændret; omtrent sam tidig med Opførelsen af A fstig ­

24