DetKongeligeTeater

ningspavillonerne udenfor forbedredes Belysningen i Salen. Den havde hidtil været bestridt af tre m indre Lysekroner; nu samledes alt Lyset i en enkelt, større Krone, der hang midt i Salen, og som ved Forestillingens Begyndelse blev trukket op i en Skærm, der reflekterede dens Lys, saa det faldt ned paa Scenen. Smaaforan- dringer skete af og til; en af dem, der indtraf omkring Aarhundred- skiftet, faldt absolut ikke i Publikum s Smag: Man ombyttede den allerede klassiske »Ei blot til Lyst«-Indskrift over Prosceniet med en latinsk: Castigat ridendo mores — »Sæderne lutres ved Latte­ ren«, Ord, der ikke sagde den menige T ilskuer noget som helst. Den fik da heller ikke Lov at sidde ret længe, før den atter for­ svandt til Fordel for den gamle. Det synes stadig at have knebet med Teatrets Vedligeholdelse, og efterhaanden som dets V irksomhed udvidedes ved, at Operaen kom til og Balletten voksede, medens ogsaa Forestillingsantallet øgedes, blev Forholdene i Huset stedse uhekvemmere. I Begyn ­ delsen af det 19. Aarhundrede lød talrige K lager — fra Publikum over T ilskuerpladsens Forhold, fra Skuespillerne over de Lokaler, der var til deres Disposition. Tilskuernes Besværligheder kan man læse sig til i Datidens smaa litterære Blade; pudsige kan disse Indlæg ofte være, som f. Eks. dette: »En anden Slags Forstyrring (end Uroen i Parterret) af Publikum s Fornøielse og Beqvemhed finder Sted i adskillige Parterreloger, hvor Rotterne endog under Forestillingen ikke allene har bemægtiget sig nedfaldne Hand­ sker, men endog beskadiget adskillige Damers Klæder, og ind­ jaget hine en meget tilgivelig Forskrækkelse. Abonnenterne i en af disse Loger har, kied af dette Uvæsen, ladet belægge Gulvet med Blikplader.« T ilskuerpladsen restaureredes da, og omtrent samtidigt, i 1818, fik Prosceniet sin gam le Indskrift tilbage. Skuespillerne maatte vente noget længere paa Forbedringerne. F ra gammel T id havde de en Foyer — Benævnelsen stammer fra Frankrig, hvor Aktørerne i en Tid, da hverken Scene eller T il­ skuerplads kunde opvarmes, i Mellemakterne søgte at holde Var­ men omkring store Kam iner (foyers), der var anbragt i en Slags Forhal til Scenen — men denne Foyer var paa det kongelige dan­ ske Teater yderst prim itiv. Det var en som oftest iskold Stue, der foruden at være Gennemgang til de prim itive Paaklædningsrum

25