DetKongeligeTeater

ogsaa krævet et nyt Fortæppe. Da det fra bevarede A rk iva lier vides, at Teatrets første egentlige Embedsmand i Teatermaler- Chargen, Peter Gramer, som havde sin Glansperiode fra m idt i 1760’erne til nogle A ar før sin Død i 1782, malede et Fortæppe, der var i Brug til langt ind i det 19. Aarhundrede, ligger det nær at antage, at det netop skete i Forbindelse med den store Hars- dorffske Ombygning. Om Udseendet af Cramers Fortæppe er kun bevaret meget faa og meget vage Oplysninger, men dog tilstrækkeligt til, at man med Grund kan antage, at det i sin kunstneriske Komposition har ligget ret nær op ad det nuværende. Navn lig er det sandsyn ­ ligt, at Motivet med Draperitæppet, der af Genierne drages til Side, er dukket op, da Cramer malede sit Fortæppe; det er for- øvrigt ogsaa anvendt paa Bagsiden af flere af Teatrets Billetter fra denne Tidsperiode. Om det Billede, der paa Cramers Maleri kom til Syne bag Draperitæppet er det derimod næppe muligt at fastslaa noget sikkert, men naturligvis er den Mulighed ingen­ lunde udelukket, at det kan have været det berømte græske L an d ­ skab, og at dette saaledes maaske har figureret paa Fortæppet fra Teatrets allertidligste Dage. Først ved Tæppets Fornyelse i 1826 findes im idlertid visse posi­ tive Oplysninger om det. T il den daværende Teatermaler A. W . W allich , hvem det overdroges at udføre det nye Fortæppe, skrev D irektionen: »Den paa det forrige Tæppe af Cramer saa heldigen udførte og alm indeligen yndede Idee følges ved det nye uden slavisk at copieres. T il Fond maa males en skiøn romantisk vue, ikke hentet fra nogen bestemt Egn, enten i Fædrenelandet eller Udlandet.« Resultatet af denne sk riftlige Ordre, der viser den utvivlsomme Forbindelse mellem det gam le og det nye Fortæppe, blev altsaa Akropolis-Tæppet. Det faar saa staa hen, om dette har været en nøje Gengivelse af Cramers Tæppe eller blot en Variation af det, udtænkt af W a llich eller hans Medhjæ lper ved Tæppets T ilblivelse, F igurmaleren, Professor J. L. Lund. Dennes Andel i Tæppet a f 1827 var under alle Omstændigheder ikke ringe; han, der ved den T id havde en Del A rbejde ved Teatret, udførte Statuerne og Genierne paa det og var i det hele beh jæ lpelig med dets Maling.

42