DetKongeligeTeater

i en Prolog, skrevet af en ukendt Forfatter, der helt holdt sig til T idens traditionelle og lid t krybende Stil; denne afspejler sig tyd e­ ligt allerede i de to første Vers:

Stormægtigste Monark, tillad m ig at frembære det Offer, som i Dag frembæres af enhver, hvis H jerte skønner paa den Naade og den Ære, som dem og dette Sted i Dag beviset er. De Undersaatter, hvis Regerings tunge Byrde Guds hø je Forsyn har paa Dine Skuldre lagt, i deres Konge ser en Fader og en Hyrde, hvis Naade ligner, 0111 ej overgaar Hans Magt.

Ogsaa for Dronningens forestaaende Nedkomst udtaltes der gode Ønsker i Prologen, Ønsker som jo en god Maanedstid senere gik i Opfyldelse ved Christian den Syvendes Fødsel; Glæden over denne Begivenhed tog Teatret iøvrigt Del i ved et Stykke ind i det nye Aar at give en Forestilling »i Anledning af den uskatteerlige L ykke, som er vederfaret disse Riger,« til Indtægt for Holmens »sorte Skole«. Hyldest-Prologen har vel dannet Indledningen til Festforestillingen ; om dennes Forløb vides iøvrigt kun at den »af de regjerende Majestæter, Prindsesse Louise, høie Herskaber og alle fornemme Spectatores« blev »anseet med stor Contentement«. DE FØR STE AAR P A A KONGENS N YTORV Heller ikke 0111 Forestillingernes Forløb de første Aar er der overleveret meget udover Repertoiret, hvilket dog naturligvis og­ saa er en væsentlig Ting. Der spilledes langtfra hver Dag. Teatret aabnedes K l. 4, og Forestillingen skulde begynde K l. 5, men blev ofte »ved Acteurernes Uefterrettelighed utilbørligen forhalet.« Naar Tæppet gik op, blev den sparsomme Vokslys-B elysn in g paa T ilskuerpladsen brændende — først adskillige Aar senere kom man ind paa at dæmpe Lyset under Forestillingen. Naar denne var Slut, traadte en af Skuespillerne frem paa Scenen og meddelte

64