DetKongeligeTeater

T ID EN S STEMN INGER S P E JL E R SIG Ved Aarhundredskiftet begyndte nationale og nordiske Stem ­ ninger at stige frem; Galeottis pantom im iske Sørgespil med Sange, »Lagertha«, over et Regnar Lodbrog-Motiv, til prægtig Mnsik af den danske Komponist Claus Schall, var et a f de første Eksempler herpaa; senere oplevede Teatret jo store A ftener af samme K a ra k ­ ter, da Oehlenschlågers Mesterværker saa Lyset. Med det 18. Aar- hundredes Slutn ing svandt de idylliske T ilstande i Landet bort, og K rig og Ufredstider, senere ogsaa økonom iske Kriser, rykkede frem. Ogsaa dette afspejlede sig naturligvis i L ivet paa Teatret, hvor det, da Faren truede Landet, ikke var ualm indeligt, at Stem ­ ningen gav sig Udslag i A fsyngelsen a f Fædrelandssange paa Tilskuerpladsen. I Ap ril 1801 stod Skuespilhuset lukket — Fo re­ stillingerne var blevet suspenderet i Slutningen a f Marts paa Grund a f den truende K rigsfare — men siden m indedes man paa dets Scene ofte »Danmarks Hædersdag« den 2. April, bl. a. ved forskellige Arrangementer til Indtægt for Saarede og Faldnes E fterladte. Det samme var T ilfæ ldet efter Københavns Bombarde­ ment — ogsaa i T iden omkring denne skelsættende Begivenhed var Skuepladsen naturligvis lukket — og nu var Velgørenheds­ forestillingerne en Aarrække ganske særlig knyttet til kgl. Skue­ spiller H. C. Knudsens Navn. Den afholdte Kunstner og varm ­ hjertede Mand kom til at staa Teatrets Pub likum — og vide Kredse hele Landet over — meget nær gennem sine Deklamationer og Underholdninger i veldædigt Øjemed, og hans Virksomhfed, der gjorde ham til noget nær en national Skikkelse, indbragte den efter hine Tiders Forhold meget anselige Sum af omkring en kvart M illion R igsdaler til de i Krigen Saarede og Faldnes E fte r­ ladte i Danm ark og Norge. P aa Teatrets T ilskuerplads herskede ved Aarhundredets Begyn ­ delse en helt anden Stemning og helt andre Skikke end nu. Et yderst liv lig t T ræ k i B illedet var dengang det berømte, ja beryg ­ tede, Staa-Parterre, hvis Pub likum trængtes foran Teatrets Døre for, naar Huset aabnedes, at storme frem under Måsen og Puffen — naturligvis i den Hensigt at være sikker paa de bedste, d. v. s. forreste P ladser i denne A fdeling af Tilskuerpladsen. Utallige

74