DetKongeligeTeater

miniscens fra de aller- ældste Teatre, i hvilke man som nævnt ogsaa kendte Tilskuernes Til­ stedeværelse paa Sce­ nen. Forholdet, der op­ rindelig vel hvilede paa Maskinmesterens og Skuespillernes stiltien­ de Adkomst til at med­ tage Venner og Be­ kendte paa Teatret, hlev efterhaanden saa v id t legaliseret, at der, som Davidsen beretter i sine

Afelg< £an$ 3 Raj#

D ire k tio n s-P lak a k t fra 1823 om M enings- y trin g e rn e i T e a tre t (O rig. tiih. Forf.).

Skildringer i: Fra det gamle Kongens København, indførtes et Billetsystem og ansattes en Kontrollør ogsaa for disse Pladser. Til­ skuerne paa Teaterloftet anbragtes paa Løbebroerne mellem Ma­ skineriets forskellige Dele, og Adgangen dertil skete ad halsbræk­ kende, sparsomt oplyste Stiger og Trapper. De Besøgende var jævne Folk af alle Aldersklasser, som herfra saa Komedien paa deres egen Maade — høre var der ikke Tale om — og betragtede Livet bag Kulisserne, hvor Kunstnerne i Mellemakterne færdedes med Venner og Bekendte samt Officerer og Hoffolk, der ønskede at gøre snart denne, snart hin Sangerindes eller Danserindes Be ­ kendtskab. Besøget paa Teaterloftet, som bl. a. ogsaa H. C. Andersen har skildret, i sit Eventyr: Moster, faldt bort i 1820erne, væsentligst fordi det udartede. Tilskuerne deroppe under Sofitterne kunde ikke forholde sig roligt, skændtes højrøstet og kastede Madpapir, Nøddeskaller, ja endog Flasker, ned paa Scenen, medens der spil­ ledes. Paa samme Tid udstedtes iøvrigt en hel Række Reglemen­ ter, der bragte mere ordnede Tilstande til Veje paa begge Sider af Rampen: paa Scenen maatte i Fremtiden ingen uvedkommende opholde sig, og der fastsattes nøje Regler for, hvor længe Menings­ tilkendegivelser fra Tilskuerpladsen maatte vare, før de standse­ des ved Regissørens Gongong; denne skulde absolut adlydes.

76