DetKongeligeTeater

døde i Teatret, sagde Ihor- valdsen til sin Tjener Wil- kens, efter hvad denne har fortalt: Det var en smuk Død, jeg vilde ønske, at jeg ogsaa kom til at dø saaledes! Kapellet havde spillet nogle Takter, da Thorvald- sen pludselig ligesom bøje­ de sig forover. Da han ikke rettede sig op igen, blev de omkringsiddende ængste­ lige; Oehlenschlægers yng­

Bi l l e t til fri ^Ifcgang irt bct Somjcluje Sweater? gim'friliinaev øsij Mandag, Tirsdag, Torsdag,Fredag i« H o f - P a r k e t t e t fut . V ,.... .

Sam 8i!I«t ht b at fettsife wt Snbgasgtn

t**»« aftalt* tg-.J paa tcKq“ cg fil Un ¥laM, fomrat« ufcitrtt til, cg mej gnljetr, : uberettiget cttte fage et forftafle ftg fts ïtgang pca Tsnt fem»» (c irtprtt, femt

Thorvaldsens Adgangskort til Hofpar­ kettet (Thorvaldsens Museum).

ste Søn, cand. jur.Will. Oehlenschlæger, der den Aften benyttede sin Faders Plads ved Siden af Thorvaldsen, troede, at han var besvimet, og tog Initiativet til at faa ham baaret udenfor, ogen Række Til­ skuere fra Hofparkettet, deriblandt C. N. Rosenkilde og H. P. Holst, hjalp ham dermed. Den tilkaldte Teaterlæge kunde kun konstatere, at Døden var indtraadt, og i en Droske førte H.P. Holst derefter den store Kunstners afsjælede Legeme hjem til hans Æresbolig paa Charlottenborg. Forestillingen gik sin Gang, og Tilskuerne fik intet at vide om, hvad der var sket — en Omstændighed, som Opposi­ tionspressen i Dagene derefter tog til Orde imod; man mente, at Forestillingen rettelig burde være standset og afbiudt. Teatret hædrede Thorvaldsens Minde paa smukkeste Maade. Overværelse af Kong Christian den Ottende og Kongehuset ^ates den 9. April 1844 en Mindeforestilling for den bortgangne, indledet med Heibergs Prolog: Thorvaldsen, der fremsagdes af Fru Heiberg. Teatret var fyldt, og kun een Plads stod tom: Thorvaldsens egen; den var smykket med Blomster og Sørgeflor. Aftenens Forestilling, Oehlenschlægers Tragedie Hakon Jarl, gik dereftei o\ei Scenen, denne Aften for første Gang indledet med Ouverturen af J. P. L. Hartmann, der ogsaa havde forskønnet Thorvaldsens Bisættelse i Vor Frue Kirke med den gribende Sørgemarch. Begge Stykker, knyttet til Thorvaldsens Navn, er blevet Hovedhjørnestene i den danske Musiklitteratur.

Det kongeligeTeater 6

81