DetKongeligeTeater

Dage, den Tid, da Danmarks Konge samlede sin store Familie­ kreds om sig paa det idylliske, hvide Fredensborg Slot ved Esrom­ søens skovkransede Vande. Et eller flere Besøg i det kongelige Teater hørte altid med i Programmet for Fredenborg-Dagene, og i Teatrets Historie har et af dem sat sig varigt Spor: det, der fandt Sted den 17. September 1887. Teatret havde nogle Maaneder i Forvejen haft Premiere paa »Der var engang«, det Stykke, som næst efter »Elverhøj« blev dets største Sukces, og denne Forestilling havde Kong Christian den Niende ønsket at vise sine mange Gæster. I Tidens Aviser stod Notitser om, at Besøget vilde finde Sted, og i en af dem var tilføjet, at Hr. Holger Drachmann i Aftenens Anledning havde skrevet et nyt Slutningsvers til sin Eventyrkomedie. Digteren havde, som saa ofte før, ladet sig gribe af Øjeblikkets Inspiration, og han saa rigtigt, da han fik den Tanke, at denne Forestilling burde markeres paa særlig Vis, thi næppe nogensinde før eller siden har der i det kongelige Teaters Kongeloge været forsamlet et saa straalende fyrsteligt Selskab. Da Kongelogens Fløjdøre slo­ ges op, og Kong Christian og Dronning Louise traadte ind, var de omgivet af deres Døtre og Svigersønner, Ruslands Kejser og Kejserinde, det britiske Riges Tronfølgerpar: Prinsen og Prinses­ sen af Wales, Grækenlands Konge og Dronning, samt de yngre Medlemmer af Slægten, blandt hvilke fandtes Fyrster og Prinser, der senere skulde bestige Danmarks, Norges, Ruslands, Englands og Grækenlands Troner. Publikums Hyldest var hjertelig, og den fornyedes ved Fore­ stillingens Slutning, da Prinsens Sanger havde sunget det nye — og siden bevarede — Vers:

Vi elsker vort Land, og vi hilser den Drot, som har prøvet og valgt sig den rette Fyrstinde: paa hans Eventyr-Slot kan hver Kvinde, hver Mand et Eksempel for Livet i Kærlighed finde! Lad Tideren ældes, lader Farverne blegne, et Minde vi vil dog i Hjertet os tegne:

90