KglVajsenhus_1927

DET KGL.VAISENHUS GENNEM TO HUNDREDE AAR AF CHR . O T T E S E N

U D G I V E T AF D E T K G L . V A I S E N H U S I K O M M I S S I O N H O S P. H A A S E S Ø N . K Ø B E N H A V N 1 9 2 7

DET KGL. VAJSENHUS GENNEM TO HUNDREDE AAR

DET KGL.VAJSENHUS GENNEM TO HUNDREDE AAR AF CHR. OTTESEN

U D G IV E T AF D ET KG L. VAJ S ENHU S I KOMMISSION HOS P. HAAS E & SØN - KØBE NHAVN MCMX X V11

0 9 . 3 3 5 “ Ua M ot

FR. BAGGES KGL, HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1720—1727 .................................................................. ................. 15 N y to r v .......................................................................................... 26 Opholdet paa Blaagaard......................................................... 84 Børnene udsættes i P le je ....................................................... 88 Købmagergade............................................................................. 92 Nørrefarimagsgade............. ...................................................... 108 Direktorer...................................................................................... 157 Kuratorer...................................................................................... 179 Forstandere................................................................................... 187 Præster............................................................................................ 206 Lærere............................................................................................ 218 Faglærere...................................................................................... 266 Lærerinder..................................................................................... 271 Læremødre.................................................................................... 274 Faglærerinder............................................................................... 275 Hægemestre................................................................................. 278 Økonomer...................................................................................... 279 Vagtmestre.................................................................................... 280 Læger............................................................................................... 281 Apotekere....................................................................................... 283 Bogtrykkere.................................................................................. 283 Boghandlere.................................................................................. 284 E l e v e r ........................................................................................ 285 Kateketer............................................................................. 288 Præster.................................................................................. 290 Lærere........................ ........................................................... 291 Apotekere............................................................................. 295 Bogtrykkere......................................................................... 297 Boghandlere......................................................................... 298 Bogbindere........................................................................... 299 Litografer............................................................................. 299 Arkitekt og Maler.............................................................. 300 Skuespillere........................................................................... 303

Side Læ ger.................................................................................... 305 Ingeniører............................................................................. 307 Andre Akademikere.......................................................... 307 Dyrlæger............................................................................... 308 Trafikvæsen..................................................................... 309 Hær og F la ad e.................................................................. 310 Musikere............................................................................... 315 Haandværk........................................................................... 316 Handel og K ontor............................................................ 321 Kv. Konfirmander............................................................ 338 Sagregister..................................................................................... 341 Navneregister................................................................................ 344 Billedfortegnelse......................................................................... 351 Litteratur...................................................................................... 352

FORORD D a Forstander Exners, i 1881 udgivne, saare instruktive Skrift: »Efterretninger om det kgl. Vajsenhus« for­ længst er udsolgt, laa den Tanke nær a t genoptrykke nævnte Bog og blot tilføje det for de sidste halvtreds Aar nød­ vendige. Naar jeg, efter i mere end tredive Aar a t have syslet med Yajsenhusets righoldige Arkiv, vover paa Grundlag heraf paa ny at gengive ogsaa Stiftelsens ældste Historie, sker det i den Formening, a t det muligvis ikke vil være uden Interesse a t erfare lidt om de Personer, der har virket eller levet derinde. Paa dette Omraade, ligesom om Pe­ rioden 1720—1727, giver Exners Bog kun sparsomme Med­ delelser. Nærværende Skrift vil derfor først i store Træk give en historisk Fremstilling af selve Vaj senhusets Virke og Triv­ sel gennem Tiderne. Derefter følger som anden Afdeling en Række korte Biografier af alle de Mænd og Kvinder, der har haft — men ikke af dem, der nu for Tiden har —- deres Gerning inden for Stiftelsens Mure, i den Hensigt muligvis derved a t kunne kaste Lys ikke blot over deres, men ogsaa over Institutionens Virksomhed paa deres Tid og efter deres Synspunkter. I Direktørers og Kuratorers Biografier nævnes som Regel kun, hvad der angaar deres Gerning ved Vaj senhuset; nær­ mere Oplysninger om dem, der jo alle er kendte Mænd, maa søges i de under hver Biografi anførte Kildeangivelser. Sidste Afsnit omhandler en Del af de tidligere Elever, paa Grundlag af Oplysninger indhentet ved udsendte Spørge­ skemaer i Anledning af 175 Aars Jubilæet og tilført mit Kartotek over samtlige Elever fra 1727 til Dato.

Foreligger der end et rigt Materiale af personal-historisk Interesse, har jeg dog — desværre — af Pladshensyn m aa tte t slaa af paa Krav i saa Henseende, idet jeg bl. a. har været nødt til a t udelade alle Forældres og Hustruers Navne, for saa v idt de paagældende da ikke som Elever eller paa anden Maade har haft Tilknytning til Vaj senhuset. I dybeste Ærbødighed for den gamle, ærværdige Institu ­ tion og i inderlig Taknemmelighed over, a t det blev mig beskaaret a t være med derinde i de mange Aar, afslutter jeg i Jubelaaret dette m it kære Fritidsarbejde, der til visse har langt flere Mangler end ovenanførte, selv om det ikke har skortet paa virkelig Umage under Indsamlingen af det vanskelige og, for de ældste Tiders Vedkommende i biogra­ fisk Henseende, ret utilgængelige Stof. Maatte Nutids og kommende Slægter deri finde Vidnes­ byrd om den velsignelsesrige Virksomhed, Frederik den Fjerdes Stiftelse har udfoldet gennem tvende Sekler, er Bogens Hensigt naaet. Og skulde forhenværende Elever ved Gennemlæsningen genopfriske lyse Erindringer fra deres Barndoms Skole og kære Minder om deres Ungdoms Kam­ merater, vilde dette yderligere tilfredsstille en gammel Lærer, der, oftest med Glæde og altid med megen Del­ tagelse, har fulgt Vajsenhusianeres Livsvandringer. Det kgl. Vajsenhus, Jun i 1927. CHR. OTTESEN .

FØRSTE DEL

^ r i b e r t c f ? ben af (Subs Haabe, Konøe til Pan= m arf og Zcorge, be Denbers og (Sollers, £)ertug ubi Slesptg., i^olften, S torm arn og DitmarfFen, (Srepe ubi Ølbenborg og Deb menfyorft; „Dor fpnberlig <£>unft tilforn: Saafom Di allernaabigft bape funbet „for got, til (Subs 2t£ve, Co Cuftnbe Higsbaler aarlig af P ø fb „amtets 3 n^ omfter, faapel til et XDæyfenljufes inbrettclfe og under- „fyolbning fom til Jjittebørns antagelfe og opfoftring, allentaadtgfil „at legere, og 6et fra ben \fte ja n u a r fibfiafpigte at regne, © g Di „Ø s (£lffelige IHrecterer for be fattiges Dæfen i Dort Hige Ban* „m arf, fra Directionen oper bette XDcrffens og fjitfelb'orns^uis „fyape eyimerebe, faa er Dores allernaabigfte Dilje og Befaling, at „ 3 <£ber famme fjuufes inbrettelfe paatager, ingenlunde fom bnbe, „at 3 j° Dæ rf <£ber faalebes laber pære an gelegen, faa at „(Subs 2(£re beroper funbe beforbres og mange fattige Cemmer „berpeb ftnbe beres nytte og gapn, Ø g pille Di alernaaMgff at „(Efyriftian XOenbt, Dores CElfFeltg fjære fgi. Broders p r in ts C a rls „P agers f)ofmefter opcr forffrepne fjuu s ffal pære 3n fp ’edeur og „^orftanber, og alting berpeb unber 5 bers Øber=IHrc:tion forfpar= „ligen foreftaa. (£Uers gipes <£ber fyerfjos tilfienbe, at D i ti! oft= „bemelbte XDceyfen* og £)itteberns=Buus allernaabigft ^ai>ec ffjenfet „og gipet ben Ø s tilfyorenbe © aarb, liggenbe paa I ty Corf fyer i „Dores Kgl. Keftbents Stab Kjøbenbarn, fcpor 2Jfabemiet par. Da~ „efter 3 <£der allerunberbanigft fanb pibe at rette. Befalende Cber „(£>ub. Sfrepet paa port S lot Kjøfrenfyapn ben 8be Jlp rtlis 2lnn.o „\720. Itnber Dor Kongelige ijaanb og Signet ^ r i b e r i d j K . C il De Cilfororbnebe i ITtisftons Collegio. P. IX>tbc.

1720 — 1727 . D et første egentlige Vaj senhus i Europa blev stiftet 1698 af A u g u s t H e rm a n n F r a n c k e i Halle, og denne Stiftelse blev Forbilledet for alle de paa hans og i den føl­ gende Tid oprettede Opdragelsesanstalter for forældreløse Børn. I Franckes Levetid oprettes ikke mindre end seks Vaj senhuse i forskellige af de store tyske Stæder; samme Aar Francke døde, aabnes Vaj senhuset i København og bliver derved en af de ældste Stiftelser af denne Art. Ligesom andre Stater havde ogsaa Danmark for Frederik IV’s Tid taget under Overvejelse, hvad der kunde gøres for a t række de ulykkeligt stillede forældreløse Børn en Hjælp. De foretagne Foranstaltninger var imidlertid enten for faa og utilstrækkelige eller af ganske uheldig Virkning, idet de oprettede B ø r n e h u s e enten, som nært knyttede til Tugthuset, var Tvangsanstalter eller, som Led i Fattig ­ væsenets Anordninger, Fattighuse, hvorved Børnene i begge Tilfælde kom under uheldig Paavirkning. C h r i s t i a n den F j e r d e s i 1621 stort anlagte Børnehus i Lille Hellig'gejst- stræde (Helligaandshospitalet) stod saaledes i nær Forbin­ delse med Tugthuset, om end adskilt fra dette i en særlig Bygning, men mange alvorlige Epidemier i Forbindelse med slet Forvaltning bevirkede, a t Arbejdet gik i Staa, og An­ stalten maatte ophæves 1650. Det omtrent ved denne Tid af Fattigvæsenet oprettede K om m u n a le B ø rn e h u s , op­ rindelig i Store Helliggejststræde, men senere fly ttet ud ved Peblingesøen lige over for Pesthuset, blev tilintetg jort af de svenske Tropper 1658. Efter Københavns Belejring var Fattigvæsenet kommet i fuldstændig Uorden og kunde aldeles ikke fyldestgøre de Krav, som den store Nød i Staden stillede. For a t raade

16 Bod herpaa besluttede Frederik III ved Forordningen af 18. Marts 1662 at oprette et n y t B ø r n e h u s og skænkede en Bygning paa Christianshavn til dette Øjemed. I Følge Forordningen skulde der »udi Huset indtages fattige fader- og moderløse Born, som kan være »7 Aar og derover; saa smaa kan de sidde og plukke Ulden for dem, »som skal kradse. Disse Børn tager Stodderfogederne op paa Gaden, »naar de se, at de gaa og tigge«. Men foruden til disse Vaj ser skulde Børnehuset ogsaa give Husly for saadanne Børn og Lærlinge, )>som bevise sig modtvillige og ulydige mod Forældre og Husbonder, Deller befindes med Tyveri og Utroskab, som man ikke vil antvorde »til verdslig Dom at exsequeres «. Anstalten blev altsaa ikke blot et Modtagelseslius for forældreløse Børn, men ogsaa et Hjem for Hovedstadens ulydige og vanartede Børn, samt et Tvangsarbejdshus for voksne arbejdsføre Mænd og snart efter tillige en Straffe­ anstalt for Forbrydere og da navnlig for ryggesløse Kvin­ der. Selv om nu de uærlige Børn skulde holdes »i en Vinkel for sig«, havde de dog rig Lejlighed til a t smitte de ærlige, o: de Vaj ser, som var kommet derind af Armod og Medynk. Resultatet var hermed givet, hvad man havde tænk t at kunne gøre til Gavn for Vajserne, blev i Virkeligheden kun til den største Skade for dem. Hertil kom, a t den omfat­ tende Fabriksvirksomhed, Børnehuset drev med sine ca. 300 Beboere (320 i 1669), bevirkede, a t Direktionen lagde den største Vægt paa a t udvide denne Side af Virksom­ heden for a t kunne forsyne hele Garnisonen i København og Helsingør med Klæde, en Opgave, der betalte sig langt bedre end at opdrage de forældreløse Børn, som kun gav Udgift. Hverken under Frederik III eller Christian V havde man Forstaaelse af, a t det ikke var nok a t skaffe Vajserne Husly, eller a t det gjaldt om at faa dem fjernede fra alt legem­ ligt saavel som aandeligt Smitstof. Det var denne Tanke, der slog ned i Frederik IV, og hans Forbindelse med Halle bevirkede, a t Tanken kunde modnes og føres ud i Livet. For a t skaffe Missionærer til Ostindien henvendte han sig til F r a n c k e , som skaffede ham de to senere saa be

17 kendte Missionærer, Zi ege n b a lg og P li i ts c h a u . — At kny tte en Anstalt som Franckes til den danske Mission var en Tanke, der snart gik op for Kongen, eftersom der af »slige faderløse og moderløse Børns onde Opdragelse ikke kunde »følge andet end, at Landet blev opfyldt med unyttige Folk, som »hengav sig til Lediggang, Bedrageri, Stjælen, Røven og Mord og »det som mere er, forspildte deres Salighed og gjorde sig Guds Naade »og hans tilkommende Rige uværdige«. Da Missionskollegiet — som Kongen havde oprettet 1710 — ikke blot sendte Missionærer til Ostindien (Z ieg en b a lg ) og Grønland (H an s E g e de) for a t prædike blandt Hed­ ningerne, men ogsaa til Finmarken (v. W e s ten ), der dog kaldtes et kristent Land, maatte Opdragelsen af forladte forældreløse Børn i et paa et kristeligt Grundlag hvilende Vaj senhus jo ogsaa kunne opfattes som en Missionsvirksom- hed blandt Hedninger i et kristent Land. Tanken laa altsaa nær nok, og de ulykkelige Forhold i København og Helsingør bevirkede, a t Tanken maatte og skulde føres ud i Livet. I Aaret 1711 hærgedes København (og Helsingør, hvortil den var bragt ad Søvejen), af en frygtelig Pest, som bort­ rev over Tredjedelen af Københavns Befolkning, idet i alt ca. 23,000 Mennesker, hovedsagelig Fattige og Smaakaars- folk, bukkede under for Sygdommen. Mangfoldige Familier mistede ved denne Lejlighed deres Forsørgere, og Skarer af umyndige og spæde Børn stod ganske hjælpeløse og for­ ladte. Alle disse Børn blev indlagt i en Gaard paa Chri­ stianshavn, L a m b e r t V a n ie r s H u s, der saaledes blev et midlertidigt Vaj senhus, — og det første Vaj senhus — der udstyredes med Senge og Betjening, ja endogsaa med Am­ mer, og Fattigkommissionen blev tvunget til at drage Om­ sorg for de fader- og moderløse Børn. Dette Vajsenhus var dog kun en ren midlertidig For­ anstaltning; men to Aar senere, altsaa 1713, tilskrev Kongen Politi- og Kommercekollegiet om snarest muligt a t indrette et Vaj sen- eller ITittebørnshus paa Grund af »den bedrøvelige og onde Medfart med spæde Børns Ombringelse og »Henkastelse i Kanalen og andetsteds udi vor Residentzstad Køben - »havn«. Det kgl. Vajsenhus. 2

18

For a t saadanne »ugudelige Mødre, som Sligt, en Del a f Desperation, en Del af »Armod og Letfærdighed begaar, kunde uden Frygt for at blive røbet »henlægge Børnene til Forplejning«, bestemtes det, a t der skulde anbringes et Trug paa Vaj sen­ husets Dør saa stort, a t et Svøbelsesbarn og en Klokke kunde ligge deri, og det skulde indrettes saaledes, a t Truget med Barnet kunde drejes ind i Huset, naar Klokken*) gav Signal. Planen blev imidlertid opgivet paa Grund af de besværlige Tider, men da Barnemordene og Henlæggelsen af Fostre vedblev, kom den a tte r paa Tale 1717, uden a t man dog formaaede a t gennemføre den paa Grund af den store Elendighed, der herskede efter Pesten, lammede de gode Borgeres Virksomhed og fremkaldte alle de slette In­ stinkter hos Bærmen, som turede og røvede over hele Byen. I O lu f N ie ls e n s Beskrivelse af København før 1720 findes mange Meddelelser om Kvinder, der henlagde deres spæde Børn paa offentlig Sted eller paa private Huses Trappegang. Dette Uvæsen gav Anledning til, a t Politi­ mester E r n s t indgav Forslag om Oprettelse af et »Find- lingshus«, der skulde have en Amme og en anden Kvinde til Leder. Der skulde uden paa Huset være indmuret et Bæk­ ken, hvori Børnene kunde indlægges, medens der ved Siden af Bækkenet var en Klokke, hvorpaa der kunde ringes, og det saaledes, a t Barnemoderen kunde faa Tid til a t fjerne sig, inden Bækkenet blev drejet ind i Huset. Fremdeles skulde der indrettes et Sted, hvor smaa Lig, der fandtes paa Gaden, kunde hensættes. Dette og lignende Forslag viste, a t der var Nød paa Færde; ogsaa private Folk fattede Medlidenhed med de ulykkelige Børn, saaledes gav en gammel fransk Sproglærer C h e v a l i e r 1715 sine Penge til fattige forældre­ løse Børn. I Aaret 1720 overdrog Kongen derimod Sagen til Mis- s io n s k o ll e g i e t, og dette var ikke som Politi- og Kom- mercekollegiet bundet af andre Interesser, men Kongens *) Denne Klokke opbevares endnu paa Ledreborg.

19 Ønske blev Missionskollegiets Livssag. Skønt, som det føl­ gende vil vise, Vaj senhusets oprindelige Forslag til en In­ struks ogsaa gik ud paa at antage Hittebørnene, blev disse efter Missionskollegiets Raad dog snart udskilte.*) Missionskollegiet var blevet oprettet 1710 og bestod af følgende Medlemmer: Gehejmeraad J o h a n G eo rg H o l- s te in , Overhofmester v. M un ich , Professor theol. H a n s S te e n b u c h og Stiftsprovst Lo db e r g. Sekretæren var C h r i s t i a n W e n d t, der tillige var Pagehovmester hos Kongens Broder, Prins Carl. Missionskollegiet, eller som det ogsaa hed: Collegium de cursu evangelii promovendo, havde, som Navnet antyder, faaet den Opgave at sørge for Evan­ geliets Udbredelse blandt Hedningerne, men i Aaret 1715 overdrog Kongen tillige Kollegiet a t varetage Udgivelsen af Bibelen, Salmebøgerne og andre opbyggelige Skrifter. Da nu hverken Politi- og Kommercekollegiets eller Direk­ tionen for de fattiges Væsen, under hvem Børnehuset sor­ terede, havde udrettet noget virkeligt for et Vajsenhus’ Oprettelse, overdrog Kongen ogsaa denne Opgave til Mis­ sionskollegiet, og det for Vaj senhusets Oprettelse saa vig­ tige kgl. Brev til Missionskollegiet af 8. April 1720, der er anført foran, fremkom. Dette Brev, som danner Hovedgrundlaget til Vaj sen­ husets Stiftelse og indleder den lange Række af kgl. Skri­ velser, adskiller sig fra alle tidligere Skrivelser og Resolu­ tioner derved* a t det giver en positiv Anvisning paa, hvor­ ledes og ved hvilke Midler Vaj senhuset skulde rejses, og en bestemt Angivelse af, paa hvilket Sted Vaj senhuset skulde ligge, samt en udtrykkelig Angivelse af, at Stiftelsen ikke skal være en Fattiganstalt, men tværtimod Fattigvæsenets Direktion ganske uvedkommende. Vaj senhusets Historie maa derfor dateres fra dette vigtige Aktstykke, der om­ handler saavel Pengemidlerne som den tilkommende Byg­ ning. Hvad Pengemidlerne, Post-Revenuerne, angaar, havde *) I Aaret 1750 blev der truffet Foranstaltninger til at modtage 24 H itte­ børn i Børnehuset. 2*

20 Frederik IV. — som det hedder i »Instruxen« af 1727 — allerede 1711 »fundet allernaadigst for got, Indkomsterne a f Vores General-Post- »Amt i Vores Rige Danmark, Fyrstendømmer og Grevskaber, som »en reen sikker og bestandig Revenue, fremdeles uforanderlig og til »evig Tid at legere og henlegge, at deraf ligesom del udi Indien be- »gijndte Verk med Hedningernes Omvendelse kan vorde fortsat, saa »og gamle uformuende Betiente og arme nødtørftige Enker og Børn »kan underholdes og forsorges «. Ved Skrivelsen af 8. April bestemmes det, a t den bestemte aarlige Sum af 2000 Rdl. skal tages af Post-Re- venuerne, og den 9. Oktober samme Aar meddeler en ny kgl. Skrivelse, a t den halve Del af »Post-Revenuerne udi de Aar 1721 — 22 — 23 skal anvendes til Wæy- »senhusels Opbyggelse og Indretning .« Missionskollegiets Tilforordnede havde altsaa nu de nød­ vendige Pengemidler til a t foretage de første og foreløbige Skridt til Værkets Paabegyndelse. Den Opgave, de først maatte gaa i Lag med, var a t tage den paatænkte Vajsen- husbygning, det ridderlige Akademi, i nærmere Øjesyn, thi her var meget a t ordne og ændre, inden denne Bygning kunde anvendes til Vajsenhusbørnene. D e t r i d d e r l i g e A k a d em i laa paa Nytorv paa den Plads, hvor det gamle Raad- og Domhus nu ligger. Køben­ havns Raadhus laa den Gang midt imellem Gammeltorv og Nytorv med Forsiden ud mod Vandspringet og Bag­ siden vendt mod Nytorv, altsaa omtrent ved den nuværende Kiosk. Tidligere havde Nytorv været bebygget med Boliger til Raadhusets Underbetjente, men da disse Boliger brændte i det 17. Aarhundrede, kom Raadhuset i Fare, hvorfor det besluttedes, a t der her skulde udlægges et Torv, som fik Navnet Nytorv. I Følge kgl. Reskript af 19. Maj 1727 skulde Nytorv indrømmes til »Torvesiddere, som handle med gamle Klæder, Reb, gamle Jern og andre Slags Vare«, hvorimod Amagerne med deres Vogne ikke m aa tte holde her, men paa Vandkonsten. Derimod fik »alle de Landmænd og Bønder, som fra deres Vogne udsælge Gryn, Ænder og Gæs« ligeledes anvist Plads paa Nytorv.

21 Foruden Raadhuset fandtes ogsaa paa Nytorv Slutteriet eller Stadens almindelige Arresthus, der i Følge »Den danske Atlas« var »en stor og stærk Bygning, saasom et got Buur til at gemme onde Fugle udi.« Midt paa Pladsen stod et muret Skafot indesluttet med et Jern-»Tralværk« samt en Stenstøtte, som maatte omfavnes af dem, der mistede deres Hud. Nytorv var i lang Tid den almindelige Retterplads inden for Voldene, hvorfor ogsaa Skarpretteren havde sin Bolig paa Torvet. Nytorv var ikke noget stort Torv, men det var omgivet af mange smukke Bygninger; den anseligste af disse med en Facade paa 108 Alens Længde var det ridderlige Aka­ demi, der laa paa venstre Side af Torvet med Bagsiden mod Hestemøllestræde. Det bestod af en »langagtig Kva­ drat«, omgiven af regulære Huse paa 3 Etager og høje Kæl­ dere. Da Vaj senhuset var fuldt færdigt i 1734, regnedes det for en af Stadens største og anseligste Bygninger. Fordum stod paa dette Sted et Hotel, tilhørende den grevelige Friiseske Familie. Dette købte Kong Christian V. og stiftede dér 1691 et »Ridderligt Academie«, som 1712 blev forvandlet til en Krigsskole for Landkadetterne. Disse blev siden forflyttede til det saakaldte Operahus, den senere Rigsdagsbygning i Fredericiagade. Da det ridderlige Akademi blev overdraget Missionskol­ legiet til Afbenyttelse, var det imidlertid i høj Grad for­ faldent og trængte til en grundig Reparation. Da det til­ med var aldeles blo ttet for Møbler og andet Inventarium, fik Missionskollegiet nok a t tage Vare allerede det første Aar. Ja, man tænkte endog en kort Tid paa a t opgive det ridderlige Akademi og ansøgte Kongen, om ikke det vilde være re ttest a t vælge en anden Bygning og benytte Land- etatshospitalet uden for Nørreport (Ladegaarden). Men da Sekretær W e n d t gjorde opmærksom paa, a t Modre, der vilde skille sig ved deres Børn — i Resolutionen af 1720 var der jo ogsaa tænkt paa Hittebørnene — om Aftenen, naar Portene vare lukkede — Stadens Porte lukkedes jo tidligt — ikke vilde kunne benytte denne Bygning, og a t Københavns Borgeres Besøg vilde blive sjældnere og der

22 ved Gaverne ringere, resolverede Kongen den 15. Marts 1721, a t man skulde blive ved den oprindelige Bestemmelse og indrette sig paa Nytorv. Allerede i næste Maaned — 21. April — kom der kongelig Resolution paa, a t Land- og Felthospitalets Møbler skulde gives til Vaj senhuset. Under disse Forhandlinger om Vajsenhusets Beliggenhed var der allerede kommet Ansøgning om Hjælp til nogle Vaj ser, idet Provst Chr. Wellejus i Lintrup d. 7. Septbr. 1720 indsendte en Supplik til Kongen om, at hans 3 Børne­ børn, S o p h ia , L e n e og C h r i s t i a n e S to u d , m aatte nyde nogen aarlig Hjælp saavel af Ribe Stifts Kirker som af Fyens*). Kongen resolverede den 18. November, a t de skulde indtages i Vaj senhuset, naar det kunde ske, men indtil videre skulde disse 3 forældreløse Børn hver have 3 Mark ugentlig af Vajsenhusets Kasse. Skønt disse 3 Piger, hvoraf den ene snart efter døde, aldrig kom ind i selve Vajsenhuset, men senere fik kgl. Bevilling til a t forblive hos Bedsteforældrene, ogsaa efter a t Vajsenhuset var kom­ met i Orden, kan de dog betragtes som de første egentlige Vajser af de 3637 Vajser, der hidtil er blevet stø ttet af Stiftelsen, som altsaa begynd le sit Velgørenhedsværk et halvt Aar efter det kgl. Brev af 1720. Den 15. Marts 1721 udsendte Missionskollegiet en Invita­ tion til de 3 københavnske Borgere: A b r a h am K lø c ker, N ie ls H e n d r ic k s e n og N ic o la j B u rm e s t e r a t paatage sig Vajsenhusets Kuratel. Den 10. Janua r 1723 indsendte S e y e r M a h l i n g en Fore­ spørgsel til Kongen om, hvor naar Vajsenhuset maatte aabnes. Med dette havde det dog lange Udsigter, og hertil bidrog bl. a., a t Pengeforholdene endnu ikke var blevet ordnet. Som tidligere omtalt skænkede Kongen Halvdelen af Postindtægterne i Aarcne 1721—23, beregnet til 60,000 Rdl.; da denne Sum trods gentagne Skriverier endnu ikke *) Denne Supplik endte med følgende lille Vers: »Guds Engle vogte vel Kong Friederich den Fromme,

»Som vil husvale os, der arme er og tomme. »Gud være Kongens Løn! som ej forlade vil »Os arme, som har frist den haarde Lyckis Spil.«

23 var indkommet ved Slutningen af 1723, udfyldte Kongen Summen med det manglende Beløb af Postindtægterne i 1724 og udstedte 4 Obligationer til et samlet Beløb af 60,000 RdL, »altsaa en Tønde Guld«, siger Dansk Atlas. Den 12. April 1724 indsendte Missionskollegiet en aller­ underdanigst Forespørgsel til Hans Majestæt om Tilladelse til a t aabne Vajsenhuset næstkommende St. Hansdag; Mis­ sionskollegiet begrunder denne Forespørgsel med, at det er uforsvarligt a t vente længere, dels fordi det kgl. Brev af 1720 erklærede, a t saa mange Børn som muligt og snarest burde reddes, dels fordi der jo allerede var antaget »2 Be- tienter«, nemlig Forstander og Portner, og endelig fordi de jo foruden 60,000 Rdl. af Postindtægterne havde faaet kgl. Tilsagn om 2000 Rdl. aarlig og tillige om, a t 26,000 Rdl. af Konventhusets Kasse til dem skulde ekstraderes. Hertil kom, a t der jo var truffet Aftale med D a v id K o r t e om a t bespise 50 Børn for 3 Mk. ugentlig til hver, og Kura- telet havde beregnet, a t samtlige Udgifter til 50 Børns Undervisning, Opdragelse og »Forpflegning« (Forplejning) vilde andrage ca. 4000 Rdl., hvad Stiftelsen nu maatte kunne præstere. Kollegiet udbad sig derfor allernaadigst Tilladelse til a t vælge Informatorer og Sanktion paa de af Kollegiet i Forbindelse med Inspektør W e n d t gjorte Ud­ kast til Instrukser og Anordninger vedrørende hele Stiftelsen. Tiden gik imidlertid, og Vajsenhusets Bygning blev be­ ny tte t til andre Formaal. Saaledes havde Højesteret og Hofretten en Tid lang sit Lokale her, og i 1725 kom der en Skrivelse fra Gehejmeraad Blome om, a t Oldfruen, mens Kongens Vadskehus var under Reparation, m aatte indrømmes Værelser paa Vajsenhuset, ligesom hun ved en lignende Anledning havde haft paa det ridderlige Akademi i 1712. Aarene 1725 og 1726 gik derfor hen, uden a t der gjordes noget for a t aabne Vajsenhuset. I Aaret 1725 findes der kun 2 Skrivelser, den ovennævnte om Oldfruen og en Takke­ skrivelse fra Pastor Wellejus af 12. August, hvori han næst efter at takke for tidligere Bevaagenhed udtaler sin Frygt for a t være blevet glemt, da de den 1. Janua r forfaldne Penge endnu ikke er kommet ham i Hænde. Hverken i

24 Brevbogen eller andet Steds hører man noget om 1726, muligvis er Aktstykkerne fra dette Aar brændt 1795, men det sandsynligste er dog, a t hele Arbejdet er gaaet i Staa i Ventetiden paa, a t den kongelige Resolution om Aabnings- dagen skulde komme. At der heller ikke er foretaget noget af Vigtighed i det Aar, synes ogsaa a t fremgaa af den Om­ stændighed, a t den eneste Skrivelse, som er dateret 1726 (31/ 12 ) °g som først kom Kollegiet i Hænde den 4. Februar 1727, blot er en Meddelelse fra Rentekammeret om, a t Renterne af de 60,000 Rdl. for Aaret 1726 mod behørig Kvittering kan hæves. I 1727 blev der gjort et »Generaloverslag« over den aar- lige Udgift til 50 Børn (30 Drenge og 20 Piger). Resultatet af dette Overslag blev, ligesom tidligere antaget, a t det vilde koste 4000 Rdl. aarligt, naar Forstanderens Løn (500 Rdl.), Præstens (300), 2 Informatorers (100), Økonomens (100), Læremoderens (80) og Tyendets (5 kvindelige og 2 mandlige, tilsammen 132 Rdl.) blev iberegnet. Af den Over­ slaget medfølgende Inventarieliste ses det, a t Udgifterne hertil nærmest kun var Reparationsudgifter, thi den største Del af Inventariet til Økonomens Brug var blevet leveret fra Ladegaarden, det samme gjaldt ogsaa for en væsentlig Del Sengestederne med tilhørende Klæder, og alt dette kunde bruges, naar det blev grundigt repareret. I det første Direktionsmøde, som omtales i Direklionsprotokollen den 28. Juli 1727, drejede Forhandlingerne sig om dette Over­ slags enkelte Punkter, og det besluttedes 1) at indkøbe Brændet til Stiftelsen paa denne Aarstid, da det var billigst, 2) at købe Sengesteder; — af Overslaget ses, at der be- regnedes 25 Sengesteder til 50 Børn, at de altsaa skulde ligge sam­ men to og t o ; — fremdeles besluttede man at benytte de Dækkener, der af Kongen var skænkede fra Ladegaarden, til at fore de nye med og lade det manglende i Uldent og Linned forfærdige hos de Fattige; 3) at Pigerne, som vilde tjene i Stiftelsen, kun maatte skifte Plads hvert Aar; 4) at de sletteste Lagener skulde benyttes til Pudevaar og Haandklæder, og at man ligeledes skulde forfærdige Hovedpuder af de daarligste Dyner. Da Kongen havde befalet, a t Børnene skulde ligge paa Madrasser, ansaa Direktionen og Kuratelet det for billigst

foreløbig a t stoppe dem med Straa og først i Slagtetiden anskaffe Krølhaar. Af dette Generaloverslag og af Direktionsmøderne, som i Begyndelsen holdtes liver ottende Dag paa selve Vajsen­ huset, i den dertil indrettede »Sahl«, ses det, a t der nu ar­ bejdedes af fuld K raft paa a t faa begyndt for Alvor. De hyppige Direktionsmøder forklarer ogsaa Grunden til, at der selv i dette Arbejdsaar er forholdsvis faa Skrivelser, det meste foregik ved mundtlige Forhandlinger, hvoraf der kun gives et kort Uddrag i Direktionsprotokollen. Da der savnedes den nødvendige Plads paa det ridderlige Akademi til a t indrette en Boglade og et Trykkeri, skrev Kollegiet den 15. Marts til Magistraten og bad om, at den gamle Slutteribygning maatte blive skænket »til Wæysenhuuses Nytte, hvilken christelige Velgierning vi skal vide »for Hans M aj. at berømme, som derudi allernaadigst vil finde en »stor Velbehag, helst efterdi der hand sidste Gang beærede merbe- »meldte Wæysenhuus med sin kgl. Nærværelse, derom blev talt.« Magistraten kunde dog ikke, til sin store Beklagelse, op­ fylde dette Ønske. Af ovenstaaende Brev til Magistraten fremgaar imidlertid for det første, a t Kongen for nylig m aatte have givet en Resolution om, a t Vajsenhusets Virksomhed snart skulde træde i K raft — en Resolution, som ikke findes i Arkivet — og dernæst bevidner denne Skrivelse, a t Kongen ved personlig Nærværelse ledede Arbejderne, ligesom de neden- staaende Anordninger viser, hvorledes han fulgte Stiftelsens Arbejde selv i de allermindste Ting. Den 25. April sendes en Forespørgsel til Kongen om, hvorledes man skulde forholde sig med de Vajsenhuset allernaadigst skænkede Bøder, og de paa Hans Majestæts Rejser i Tavlerne samlede Penge, Prisepengene af de under Krigen opbragte Skibe, Konfiskationer med mere. Endelig afsendtes der den 30. Juni en vidtløftig Skrivelse til Ober- Secretair Møinichen om Vajsenhusets endelige Indrettelse, om Værkstedernes Brug, Børnenes Alder ved Indtagelsen o. s. v., og paa alle disse Spørgsmaal kommer Svarene i de afgørende Resolutioner og Anordninger af 21. Juli 1727.

VAJSENHUSET PAA NYTORV æst efter den 8. April 1720 er den 21. Juli 1727 den vig­ tigste Datum i Vajsenhusets Historie, thi paa denne Dag gav Frederik den IV sin Underskrift til 1) F u n d a t z e n , 2) A a b e t B rev , 3) I n s t r u x for Missions Collegii Tilfor­ ordnede anlangende det Kgl. Wæysenhuus, 4) A n o rd n in g , hvorefter »Vi allernaadigst ville, at del kgl. Wæysenhuus skal indrettes, og »med Ungdommens Optugtelse, Undervisning og Forpflegning for- » holdes «, 5) S p i s e -T a x t og 6) R e g l e m e n t om, med hvilke Klæder Børnene skal forsynes. Samtidig med Fundatsen, der omtaler dette Velgørenheds- værks Nødvendighed, og meddeler, a t Kongen har skænket en Tønde Guld til dette Foretagendes Iværksættelse, be- staaende af de 60,000 Rdl. af Post-Revenuerne, og »aarlig saa længe Verden staar erleggis og perpetueres To Tusinde Rigsdaler«, hvilke aarlige 2000 Rigsdaler saavel som de før- ommeldte 60,000 Rdl. »udi ingen optænkelig Maade til anden Brug maa eller bør anvendes« — udsendes Aabet Brev, det aabne Brev, til alle »Vores kiere og tro Undersaatter«, for a t disse kunde opflammes af Kærlighed til Stiftelsen og ledes til a t understøtte med Pengehjælp. En Opfordring, som ikke var forgæves; thi med de 7877 Rdl., der efter Kongens Opfordring 1721 var indkommet før 1727, ind­ gik der i Tiden indtil 1740 c. 31,643 Rdl. i private Gaver. Medens F u n d a t s e n og A a b e t B r e v kun i store Træk antyder, hvorledes Vajsenhuset skal indrettes, giver den den samme Dag af Kongen underskrevne I n s t r u k s og A n o r d n in g Anvisning paa Enkelthederne ved Værkets

27 Igangsættelse. Efter at Instruksen i de tre første Para­ graffer har omtalt Stiftelsens tre Myndigheder: Direktion, Kuratel og Forstanderskab samt deres indbyrdes Forhold, udtaler Paragraf 4, a t hvis den legerede Pengesum ikke kan strække til »og Værket videre tilvokser, er Vi allernaadigst villig og beredt til »at modtage Eders allerunderdanigste Forestilling, for at det inten- »derte Maal kan blive fuldført «. Den følgende Paragraf omhandler det R i d d e r l ig e A k a ­ d em i og dets Privilegier. Efter at have omtalt, a t der skal være tvende Afdelinger: een for Drenge og een for Piger, og a t hver Afdeling skal have sine særskilte Kamre til Sove-, Spise-, Arbejds- og Informationsværelser, loves der, a t Kongen vil være Stiftelsen og dens Beboere særlig be- vaagen »paa den Maade, at Vi Vores Kongelige Wæysenhuus og alle sig »derudi opholdende, saavel Forstanderen, som Betienle med deres »Hustruer og Born, Folk og Tienere, Gods og Formue, rørendes »og urørendes, alt tilsammen i Vores Kongelige Beskiermelse imod »al Gevalt og Uret allernaadigst antager, saasom Vi da alle og en- » hver, hvo de være maa, alvorligen ville have forbudet ermeldte Vores »Wæysenhuus og dets tilhørende Personer med nogen Skade, Hin- »dring og Nakdeel i ringeste Maade at besværge og forurolige. Og »ville Vi saa allernaadigst, at ermeldte Wæysenhuus, med alle nu »dertil hørende og herefter tilkommende Huse og Vaaninger, saa- »længe det et Wæysenhuus er, og dertil horer, for alle Paalægge, »saasom Grundskat, Indquarlering og andre Byrder, under hvad »Navn samme nævnes kan, aldeles skal være fri og forskaanet; »Lige saa skal alle og enhver, som sig udi dette Wæysenhuus og »dertil horende Huse opholder, eller dermed er incorperet, og deres »Folk, for alle personelle Skatter, hvad Navn de og have kan, være »frie og forskaanet. Saa ville Vi ogsaa have dette Vores Wæysen- »huus en egen og særdeles Jurisdietion allernaadigst forordnet, hvor »alle, som dertil hører, skal tiltales, og hvad Urigtighed og Uorden, »som under dem selv kan forefalde, skal først forebringes Forstan- »deren, og, hvad han ikke tilfulde kan afgiøre, bliver a f det samt- »lige Missions-Collegio decideret, men udi de andre Sager, som ikke »henhøre til Wæysenhuuset, skal Betienterne under Borg-Retten, »ligesom Forstanderen under Hof-Retten regnes og der blive tiltalte .« For at skaffe Stiftelsen yderligere Indtægt, opfordrer §§ 6, 8 og 9 til a t anlægge M a n u f a k tu r , A p o te k og B o g la d e .

28

E 11 betydelig Fordel var det tillige, a t alle Ekspeditioner til og fra Vajsenhuset skulde være portofri. Børnenes U n d e r v i s n i n g og O p d r a g e ls e var Hoved­ opgaven for Frederik IV og hans Mænd. Datidens Skole­ forhold var jo yderst tarvelige, om der end var enkelte private Foretagender i Gang, som søgte a t raade Bod paa Ungdommens store Uvidenhed. ITovedformaalet for Frede­ rik den IVs Børneopdragelse var som tidligere omtalt den, a t Børnene først og fremmest skulde blive k r i s t n e Men­ n e s k e r og derfor grundig belæres om Kristendommens Grundsætninger, men han vilde tillige gøre dem til n y t t i g e B o rg e re , der kunde være godt Folk til Gavn og ikke ligge Staten til Byrde. Hans Opfattelse af Formaalet med Ung­ dommens Opdragelse og hans Opdragelsesmetode ses af Instruksens § 13 og Anordningen til Børns Opdragelse: d Saasom ellers den fornemmeste og egentlige Henseende a f disse »Vores allernaadigste Anstalter gaaer derhen, at den forladte Ung- » dom, som heraf skal have fri Underholdning, sømmelig og vel maa »blive opdragen, saa have I Eder dette, som Hoved-Værket i Sær­ deleshed, at lade være angelegen, og med største F liid og Omhue »derhen see, det disse Børn i Guds sande Frygt og den saliggiørende » Lærdom, samt udi Læsen, Skriven og Regnen grundig og vel vor- »der underviste, saaledes at Drenge-Børnene kunde blive dygtige til »at tiene hos Vores Betienlere, Købmænd og andre got Folk, eller »til at lære et Haandværk, naar de dertil have opnaaet de behøvende »Aar, og at Pige-Børnene, foruden forbemeldte Underviisning, ogsaa »kunde tilholdes at lære al toe, spinde og sye, saa og anføres til at » kaage, og at lære andre Quindekiønnet fornødne Videnskaber, »hvormed de engang i got Folkes Tieneste kunde vinde deres Brød.« For at naa dette Maal skal der ved hele Undervisningen gaas ad nye Veje, saaledes som Anordningens § 1 anviser. Denne Paragraf er i sig selv mærkelig, da den udtaler en helt moderne Opfattelse af selve Undervisningsmaaden: igennem »Klasseundervisning« a t undgaa al Udenadslæren: »Som det er en stor M isbrug ved Ungdommens Information, at »mange Børn blive tvungne til at recitere a f Bøger deres Lectioner » udenad, hvorudover en stor Deel a f dem aldrig fatter nogen ret »Kundskab og Forstand om det, som de med Møysommelighed haver »lært, mange endog i aldrende Aar med deres Uvidenhed giver til- »kiende, at de udi Skolen ingen fast Grundvold har lagt i den Lær-

29 »dom, som de ere underviiste udi, andre blive kiedsommelige ved »Skolegang og forlader Skolen, saa at de ere faa, som opnaaer det » M aal, at de formedelst deres gode Nemme, og ved den tilvoxende »Alder erlanger den rette Nytte a f det, som de i Skolen udi deres »Ungdom haver lært, saa er det derimod et lettere og bequemmere »Middel til at underviise Ungdommen, at man foresiiger Børnene »mundtligen paa den korteste og forklarligste Maade del, som de »skal lære, og igientager det ved Spørgsmaal og Giensvar, indtil »saa længe at et Barn begriber del, som hannem er bleven foresagt »og fremsat; thi derved bliver Nemmet og Ihukommelsen let styrket; »og, om endnu noget skulde mangle, kan det ved egen Efterlæsning »af det, som skal læres, uden stor Umage blive hjulpen, og bragt »til nogen Fuldkommenhed: Eftersom Vi dette allernaadigst haver »tiltragtet og befinde derhos, at hvor en stor Mængde a f Ungdom »skal oplæres, som ikke er a f lige Alder og Nemme, der behøves til »saadan Underviisning adskillige Informatores, der kunde antage »sig Børnenes Information, saa de udi visse Classer inddeles; Thi »ville Vi ved dette a f Os indrettede Kongelige Wæysenhuus aller- »naadigst have anordnet, at der bliver sat en Informator for de Børn, »som begynde at bogstavere, en anden for dem, som ere komne saa » vit, at de udi deres Catechismo kan underviises, en anden for dem, »som kan læse udi Bibelen og lære Bibelske Sententzer, og endelig »at der sættes en Informator for dem, som skal lære at skrive og »regne.« Til I n f o rm a t o r e r skulde der vælges »Studiosi af dansk eller tysk Nation«, og de skulde have Forret til Regens og Kloster (Kommunitet). Foruden a t katekisere om Søndagen, holde Aften- og Morgenbøn samt undervise efter Instruksen, skulde de tid­ ligt og silde være om Børnene, de skal »være til Stæde, naar Børnene staar op om Morgenen, paaklæder »sig, spiiser, og naar de gaaer til Sengs; saa skal de og spiise selv »med Børnene, og efter Maaltid fore dem til det anordnede Sted, »hvor Børnene skal have en sømmelig Reerealion og Frihed-Time, »hvilket alt saaledes alle Dage, saavel om Formiddagen som og om »Eftermiddagen skal continuere.« Planen for den d a g lig e V irk s om h e d ses af neden- staaende Anordning: »Om Morgenen Klokken Fem skal alle Betienterne være aar- »vaagne, og enhver henføye sig til sin Gierning, som kan være at »forrette, førend Morgen-Bøn bliver holdt; Børnene skal vækkes om »Morgenen i Sommertiid, naar Klokken er Sex, og om Vinteren,

30 »naar Klokken er halvgaaen Syv, og det ved Ringen med Klokken »1ste, 2den og 3die Gang; Derpaa skal Drenge-Børnene a f deres » Informatores, og Pigerne a f Læremoderen vækkes, og iføre sig »deres Underklæder paa Sove-Kammerne, hvorfra de da bringes til »deres daglige Værelser, og der toe sig, og paaklædes de øvrige K læ ­ d er, dette varer til Klokken halgaaen Syv om Sommeren, og S yv »om Vinteren; Dernæst begynder Morgen-Bon, hvor alle Betienterne »tilligemed Børnene samt Informatores skal være til Stæde, derefter »nyder Børnene deres Frokost, som skal om Aftenen tilforn tillaves , »og bevares i Spiise-Kammeret, og siden om Morgenen efter Bønnen »gives til Børnene i deres daglige Værelser, strax derefter gaaer »Børnene i Skolen og underviises til Klokken Tolv, i Følge a f den »til Informatorerne givne Instrux. Naar Klokken er Tolv om M id- »dagen, fører de dem derfra igien til Maaltid, som varer til Klokken »Eet. Fra Klokken Eet til To skal Børnene have en Friheds-Time; »Drengene under tvende Informatorers Opsyn at nyde deres Re- »creation paa det dertil anordnede Stæd, og Pigerne i deres Værel- »ser, ligeledes under Lære-Moderens Opagt. Naar denne Time er »forbi, skal de igien fores til Skolen, hvor de blive underviiste til »Klokken halvgaaen Syv; fra den T id og indtil Klokken er S yv , »da der om Aftenen skal spiises, forbliver de udi deres sædvanlige »daglige Værelser; fra Klokken halvgaaen N i lil N i bliver Aften- »Bøn holdet. Efter Klokken N i forføyer Børnene sig til forommeldle »daglige Værelser, og, efter at de haver afført sig deres Klæder, »gaaer de til Sengs i deres Sove-Kammere, hvor Informatorerne »om Natten skal have deres Værelser iblandt Drengene, og Lære- »Moderen med hendes Piger iblandt Pige-Børnene. Forommeldle »Anstalter skal saaledes vedblive hver Dag om Formiddag og Efter- » middag, undtagen om Onsdag og Lørdag Eftermiddag, da de fra »Klokken To til Fire bliver paa den sædvanlige Maade underviiste »i Skolen, og i de øvrige Timer tillades dem udi deres daglige Væ­ delser, i Informatorernes Overværelse, at øve en sømmelig Frihed »med hverandre, og deraf bruge Een Time lil at lade sig toe og vaske »af de dertil bestilte Qvindfolk. Om Søndagen skal Børnene staa »op om Morgenen i Sommers T iid, naar Klokken er halvgaaen »Syv, og om Vinteren naar Klokken er Syv, og enhver a f dem have »Frihed til Klokken Otte at klæde sig, da enhver Informator med »sine Drenge-Børn, og Lære-Moderen med sine Pige-Børn skal »holde Morgen-Bon. Klokken N i begynder Guds-Tieneste og ender, »naar Klokken er Elleve. Klokken Tolv spises efter den sædvanlige »og foromrørte Maade. Fra Klokken To til Fire om Eftermiddagen »bliver i K irken Catechismus forklaret for alle Børnene og Betien- » terne. Fra Klokken Fem til Sex skal igientages en eatechetisk For- »klaring over Prædiken udi alles Overværelse. Klokken Syv holdes »Aftensmaaltid. Klokken halvgaaen N i holdes Aften-Bøn, og naar »Klokken er Ti forføyer enhver sig til Sengs.«

31 Denne Plan, som er saa udførlig og følger Barnet Dag og Nat fra Time til Time, viser i hvert Fald, hvorledes man havde tænkt sig, a t Livet skulde forme sig inden for Stiftelsens Mure; hvor v idt denne Anvisning er blevet fulgt i Enkelthederne, forlyder der intet om. Paa et væsentligt Punkt er der dog snart sket en Afvigelse. Ved a t gennem­ læse Anordningen er det jo iøjnefaldende, a t Børnene ikke blot var bundet paa Hænder og Fødder ved altid a t være under Opsigt, men de synes jo tillige a t være betrag tet nærmest som Fanger, der aldrig maatte komme uden for Porten. Paa dette Punk t er der dog snart sket en Afvigelse, idet det senere hen hedder i en Skrivelse, a t ingen maa gaa ud af Porten uden Forstanderens Tilladelse, men denne Tilladelse blev aabenbart givet i stor Udstrækning, og det ikke blot til de Børn, der fungerede som Oppassere for Lærerne eller gik Økonomen til Haande. Om Søndagen efter Gudstjenesten kunde der ogsaa gives Tilladelse til Besøg hos Slægt og Venner, naar blot disse sørgede for a t følge Børnene tilbage i rette Tid inden Aftensmaaltidet. En Be­ tingelse for saadan Tilladelse var selvfølgelig, a t ingen af Informatorerne havde nogen Klage a t fremføre over ved­ kommendes Flid og Opførsel i Ugens Løb. Men iøvrigt havde Børnene jo ikke megen Fritid til deres Raadighed, ikke engang om Søndagen, der hengik med Gudstjeneste og Katekisering, hvilken sidstnævnte navnlig skulde kon­ statere, om Børnene havde fulgt Formiddagsprædikenen med Opmærksomhed. Det er ikke mange Frihedstimer, Anordningen giver Børnene: een Time midt paa Dagen for Drengene til »Re- creation paa det dertil anordnede Sted og for Pigerne paa deres Værelser ligeledes under Opagt«. En Del af den dem knapt tilmaalte Fritid om Onsdagen og Lørdagen m aatte de desuden spendere paa Kæmmekonen, som tillige skulde to og vadske dem. Denne Proces, som det daglige Morgen­ toilette ikke kunde overflødiggøre, var nødvendig for at holde Børnene fri for Udslet (Fnat og Skab), som de havde bragt med sig ved deres Indlæggelse, og som Læger og Kæmmekoner her som andre Steder førte en ivrig, og ofte

32 haabløs, Kamp imod. Naar Sundhedstilstanden alligevel i Vajsenhusets første 50 Aar var forholdsvis god og langt bedre end paa tilsvarende inden- og udenlandske Stiftelser, turde heri ligge et Bevis for, a t man tidligt har foretaget visse Ændringer i denne Anordning og bl. a. har givet Børnene Anledning til a t opholde sig i fri Luft, om ikke andre Steder, saa i hvert Fald paa den store og sundt- beliggende Legeplads, der indrettedes efter Branden 1728, hvor Drengene arrangerede »Kapløben, Soldaterleg, smaa Skærmydsler, Springen over Toug, Tyrkisk Langboldt, kørte Hest o. s.v.«, medens »Vajsenpigerne dansede under Sang paa Gaarden, de større jævnlig paa Gangene«. Hertil kom, a t der tidligt blev foranstaltet Udflugter mindst hver fjortende Dag en Eftermiddag med alle Bør­ nene under Læreropsyn enten til Fællederne eller til Frede­ riksberg Have. Foruden Præsten og Informatorerne skulde der for en aarlig Løn af 100 Rdl. ansættes en L æ rem o d e r , »som med Børnenes Information, saavidt den angaaer, hvilken for­ urettes a f Informatorerne, sig intet haver at befatte, men ellers he­ nholder den øvrige Opsigt over Pige-Børnene (ligeledes som Infor- »matorerne over Drenge-Børnene) hvorved hun enten alleene, eller »og med en Medplejerske tilseer, at de udi det Arbejde, som Quinde- »Kiønnet tilkommer, efter enhvers Nemme og Alder bliver oplærte .« Hvilken vigtig Opgave Læremoderen var tiltænkt, kan alene ses af, a t hendes Løn var dobbelt saa stor som In­ formatorernes, og der var foruden Forstanderen kun een til, der havde ligesaa stor en Løn, og det var Oeconomus. Ham hvilede jo ogsaa et stort Ansvar paa, han skulde jo ikke alene »spiise« Børnene, men samtlige Betiente, og er der noget Sted, hvor Madspørgsmaalet spiller en Hoved­ rolle, er det paa en Stiftelse, hvor man er nødt til a t spise den Mad, der bydes. At Økonomen i den følgende Tid ofte havde en vanskelig Opgave a t bestride, er naturligt nok, der har formodenlig været Fejl paa begge Sider, for Øko­ nomen gjaldt det jo tillige om ikke blot a t komme ud af det med de Penge, han fik ind, men tillige a t drive sin Sparsommelighed paa en saa nænsom Maade, a t han kunde

33 lægge lidt op til eget Brug i Fremtiden, hvis han fik sin Afsked fra Stiftelsen. At der kunde komme Strid med Læ­ rerne, laa jo ogsaa i den mærkelige Bestemmelse i hans Instruks, a t han kunde anklage dem for Forstanderen; thi som det hedder: »Oeconomus skal drage vedbørlig Omsorg upaaklagelig at spiise »Børnene og Betienterne efter den anordnede Spise-Taxt og den »med hannem sluttede Conlract, saa og at have Opsigt med Kiøkken- »Tøy og behørig Husgeraad, saa det ikke ilde medhandles, men kan »blive i sin vedbørlige og brugelige Stand, og naar noget deraf med »Tiden bliver forslidt og ubrugeligt, og han seer og fornemmer, at »nogen a f Betienterne eij giør, hvad dennem tilkommer, da det strax »for Forstanderen at angive .« For a t »spiise« Børnene skulde han have 3 Mark 8 Skill. danske om Ugen for hvert Barn, hvilket for 100 Børn be­ regnedes aarlig til 3033 Rdl. 2 Mk., og for enhver af Be- tienternes Kost skulde han have 4 Mk. 8 Sk. eller 468 Rdl. aarlig. »Betienterne« skulde nyde den samme Spise som Børnene. Informatorerne og Økonomen skulde spise sam­ men med Drengene, Læremoderen og hendes Piger med Pigebørnene for at have Tilsyn. Foruden Frokosten skulde Børnene hver Middag og Aften nyde »tvende veltillavede og tilstrækkelige Retter Mad og forsvarlig Drikke« efter det angivne Reglement, »men imellem Maaltiderne gives dem intet«. Naar Børnene blev indtaget i Vajsenhuset, skulde de bære Stiftelsens Klædedragt, og deres gamle Tøj skulde skænkes til fattige Slægtninge eller andre. Børnene skulde gaa ens klædte, og Tøjets Udseende og Godhed være saa- dan, a t »skikkelige Folk ikke vilde undse sig for a t lade deres Børn opdrage herinde.« Drengene skal »klædes med Klæde og Pigerne med Sarse af »dunkel Aske-Farve eller lysegraa Couleur«, og til hvert Barn skulde der udleveres et dobbelt Sæt Underklæder, for a t de ugentlig kunde skifte disse. Læremoderen skulde have Tilsyn med Tøjet og fore- staa den ugentlige Fordeling om Lørdagen Kl. 4, naar Tøjet skulde skiftes. Kuratorerne fik overdraget det Hverv at akkordere om Leverancen af Uld og Linned samt træffe Det kgl. Vajsenhus. 3