40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Et Par Aar før Krigen var selve Gagen steget til 6000 Kr., hvorfra dog gik vedtægtsmæssig Fradrag for Bolig. I 1914 blev Stillingen som Anlægsingeniør vedtægtsmæssig knyttet sammen med min Stilling som ledende Driftsbestyrer for Vær­ kerne og benævnt Overdriftbestyrer. Herfor blev et Tillæg af 3000 Kr. aarligt givet til den normerede Gage som Drifts­ bestyrer. Fra 1915 hed Stillingen Overingeniør, som den »de facto« altid havde været fra 1896. Ved Omordningen i 1922 af Stillingen forhøjedes Tillæget til den normerede Gage til 3500 Kr., hvorved den samlede Løn blev den samme som Lønningerne i 1ste Lønklasse. Med Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg naaede den 15,000 Kr. aarlig. 1901 gennemførtes for Elektricitetsværkernes Vedkommen­ de den samme Ordning, som ved Belysningsdirektoratets Dan­ nelse i 1890 var bleven indført ved Gasvækkerne, nemlig Op­ rettelsen af Elektricitetsværkernes Ingeniørkontor, hvorunder Ledningsnet, Maalere og Installationer hørte, og min hidti­ dige Fuldmægtig Fr. Leth blev dette Kontors Chef i direkte Rapport til Belysningsdirektøren. Jeg har altid betragtet denne Udskillelse som mindre heldig — tilsvarende fandtes heller ikke andre Steder ved større Værker —, men mit nære Venskab med Leth gjorde iøvrigt Samarbejdet mellem vore resp. Afdelinger upaaklageligt. Min Stilling til Værkernes Driftsbestyrerer var »primus inter pares«, saaledes at de havde selvstændigt Ansvar for deres resp. Værkers Drift, men udadtil med Hensyn til Produktio­ nen og indadtil med Hensyn til Vedligeholdelsen m. m. var underkastet min Afgørelse. Ordningen var ikke god og gav Anledning til Gnidninger og Misstemninger, og først ved Ordningen i 1922 kom der klare Forhold i Kompetencespørgsmaal, og Overingeniøren blev overordnet samtlige Værker uden at være direkte knyttet til et enkelt af dem. Dette at Overingeniøren skulde have et Værk direkte under sig var af Windfeld Hansen altid prin­ cipielt bleven fastholdt. 119