40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Tavleanlæget. De mægtige Olieafbrydere, som var konstrue­ rede til en Brydningseffekt af 20000 KW (en som det syntes os, egentlig urimelig stor Effekt), var 3-delte og fjernstyrede. Jeg anfører, at Oliekasserne var indvendig træbeklædte, hvad den Gang ikke var tilladt efter tyske Normer, men utvivlsomt rigtigt. Problemet Overspændingsbeskyttelse kom vi alvorligt ind paa ved dette første Højspændingsanlæg. Jeg mente bedst at møde Faren for Gennemslag ved i Ud­ bygningsbetingelserne at forlange Konstruktionernes Isolation sikret for den 3 å 4 dobbelte af normal Spænding, medens de tyske Normer endnu paa dette Tidspunkt havde ganske utilfredsstillende Prøvespændinger. Jeg tror, at denne Sikker­ hedsmargin igennem Aarene har friet os for mange Uheld. Men Westinghouse installerede desuden et Opladningssystem for at undgaa Overspændinger ved Indsætning af Kabler m. m. paa Spænding samt Wiirtzske Rullelynafledere for Overspæn­ dinger, som iøvrigt kunde opstaa i Anlæget. Vi supplerede iøvrigt dette med Siemens-Schuckerts kendte Hornlynaileder- system. Til Optagelse af Højspændingsanlæget maatte Tavlebygnin­ gen forlænges imod Syd. Hovednøglerne til Olieafbrydernes Fjernstyring blev paa en skraa Pultflade monteret sammen med et »Dummy-bar« Sy­ stem efter Westinghouse Praxis: Strømretningsvisere og for­ skelligt farvede Signallamper angav hvilke Samleskinner og Afbrydere, der var under eller uden Spænding. ERFARINGER. Erfaringerne med Stirling Kedlerne var kun gode. Tæring og Overkogninger fandt ikke Sted, da der ikke til Kondensatet tilførtes Olie, og Kølevandet var ferskt Vand. For at forbedre Skovlematerialet til Turbinerne var Fa­ brikerne gaaet til at sætte 25 pCt. Nikkel til Staalblandingen. Det viste sig imidlertid at være altfor stor Nikkeltilsætning,

51

i*