40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

idet Skovlene blev skøre, og inden der endnu hos os var fore­ kommen nogen Kalamitet af denne Grund, bad Brown & Boveri om Tilladelse til at ombytte disse Skovle med Staal- skovle med kun 5 pCt. Nikkel. Disse Skovle holdt sig ret godt. En Gennembrænding af en af Generatorernes Statorviklin- ger faa Aar efter viste sig at skyldes Ozondannelse i Luftrum mellem Isolationslagene. Dette nødvendiggjorde en Omiso­ lering af Kobbermaterialet i begge Generatorers Statorviklin- ger. Den stærke Ventilation, som Generatorerne krævede, viste sig ogsaa at nødvendiggøre en Filtrering af Generatorluften, som ved Værkets egen Foranstaltning derefter blev indført. Muslinger fra Sortedamssøen gav efter nogle Aars Forløb Anledning til Forstyrrelser i Kølevandsforsyningen. Paa Driftsbestyrerens Initiativ blev der i Rørene indsat rørfor­ mede Riste, som let kunde udtages og renses. Medens selve Højspændingeanlægets Montage var særdeles god, var derimod Montagen af Styre- og Kontrolledninger mindre god saa disse maatte omlægges. Viserinstrumenterne maatte hyppigt justeres. PLAN OM STRØM FRA SVERRIGS VANDFALD. I 1909 traf jeg ved »Vereinigung der Elektrizitåtswerke’s« Aarsmøde i Nürnberg Overingeniør Torsten son Holmgren, som var Chef for den nybyggede Trollhåttan Kraftstation. Vi kom til at tale om Kraftoverføring paa lange Afstande, og han mente det muligt at sende Kraft i Form af 3 Fas Strøm de ca. 400 km fra Trollhåttan til København, saa det kunde lønne sig for København at aftage Strømmen. Der nævnedes ca. 90 Kr. pr. KW plus en lille Pris pr. KWT. Jeg fik ham den følgende Vinter til at holde Foredrag i Elektroteknisk Forening om Trollhåttans Kraftanlæg, og i Slutningen af Foredraget kom han ind paa Muligheden af Kraftoverføring til København. Projektet vakte offentlig en betydelig Opsigt. Igennem en Skrivelse fra Magistraten til 52