40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

Paa Østre Elektricitetsværk havde denne lille Omformer ikke mere Betydning for Forsyningen. Den nye Understation døbtes Bragesgades Understation, idet den kom til at ligge ud imod Bragesgade, og kom i Drift i 1915. Den første Udbygning bestod af en Værkbygning, i hvis Stueetage 4 Omformere blev opstillet, og Plads reserve­ ret til yderligere Udvidelse af Materiellet. Bygningen opførtes af Murværk med Etageadskillelse af Jernbeton. Det vandrette Tagdække var ligeledes af Jernbeton med Holzcementtætning. Arkitekt Vald. Schmidt var Bygningens Arkitekt. I Etage over Maskinsal samt over Højspændingsrummet blev Lys- og Pufferbatterierne opstillede. Ved Gavlen mod Nørrebrogade blev Højspændingsanlægets Olieafbrydere, Samleskinner m. m. monteret, og foran Skille­ væggen mellem Maskinsal og Højspændingsrummet blev i Sa­ len Tavleinstrumenter og Manøvrehaandtagene opstillede. Der blev Plads i Stueetagen til et Mester-Kontor m. m. Paa 1ste Sal til Lager og til Celleskifterne, der fjerntbetjentes fra Manøvrepladsen i Stueetagen. Til Akkumulatorbatteriernes Montering og Vedligeholdelse opstilledes en Elevator. I Kælderen under Maskinsalen var der i Forbindelse med Kabelkælder under en Del af Bragesgades Fortov Plads til ind- og udgaaende Kabler samt til Omformernes Ledningsforbin­ delser og deres Beguleringsapparater. Kontor-, Folkerum og Akkumulatorrummene kunde opvar­ mes fra en Centralvarmekedel opstillet i Kælderen. Omformeranlæget bestod, foruden af den fra Østre Elektri­ citetsværk overflyttede synkrone Motorgenerator, af 3 Kas- cadeomformere, byggede af A/S Titan efter J. L. la Cours Beregninger. Kascadeomformerne var paa 300 å 400 KW og tillod en Spændingsvariation fra 550 til 450 Volt, d. v. s. de kunde bru­ ges til Sporvejsdrift, direkte til Opladning af Lysbatteriet og til Lysforsyning 440 Volt. Til Pufferbatteriets Opladning fand­ tes en Hjælpedynamo. 64

Made with