BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

107

måske også tilbø je lig e til at dømme dem noget tor hårdt. I den følgende tid viser talernes æmner en broget mangfoldig­ hed, og den pågældende alumnes eget ønske har vel i reglen været det afgørende, således ved Holbergs sma udarbejdelser. Forholdsvis ofte er det historiske betragtninger og lovtaler, nogle angår ko llegiet og Borch (således H en rik H ierild , Oratio de merito et morte celeberr. Borrichii 257 12 1701), og det var ikke b lo t i prosa, også latinske digte kunde udarbejdes som »exercitia«. H v a d disputatserne angår, er æmnerne højst forskellige, som det ses a f de efterfølgende prøver, hentede fra forskellige f a g 1)- Theologi: G a m m e l t e s t a m e n t l i g f o r t o l k n i n g er ikke ret h y p p ig , den tilhørende j ø d i s k e a r k æ o l o g i , al­ m indeligere. E ksem p ler: Lovson, D e idolo Dagon (1694). H en ­ rik H ie rild , D e v ita aurea in templo Hierosolym itano (1701). Peder Brinch, D e LX .X . hebdomadibus Danielis (1702). Chr. Rømer A agaard , D e ritu Nazireatus I — I I (1708)- Joh- Høyer, De vulpeculis Simsonis Jud. 15 , 4— 5 (!) og D e Idolo Maachæ (1705 f.). Chr. Christoffer Reenberg, Ten tam en problematicum historicum qvo antiqvo Parenti Japheto asseritur Dignitas Melchi- sedici (1708). M . Hosum , D e Aschmodæo Tob . 3, 9 ( I 7 ° 9 )- Barth - Schytte, D e 'Am o s 2 ,1 I — I I (1714— 15)- Ursins, Frølunds, E ilertz’ og flere andres disputatser skal blive nævnte seneie undei »be­ kendte alumner«. ’ N y t e s t a m e n t l i g f o r t o l k n i n g er ret fyldig repræsenteret; mange afhandlinger omhandler dog mere tilgrænsende arkæologiske spørsmal end egenlig fortolkning til enkelte steder. Eksem pler: Chr. Lange, D e ara Deo ignoto A c ta 17, 23 (1692). N . P. H ygom , D e dygtofw/i? Paulina 1 Ko r. 15, 32 (1695). M art. Braém , 4 disputatser D e Libertim s A c ta 6, 9 (1698— 1701). Jessenius Hann ibal Jessen, D e Helle- nistis (1700) og Onom atologia Pauli seu de duobus Pauli nomi- nibus (1701). Joh. M a tth . Hamm erich , D e mensa et poculo

») I det hele undgår jeg her at nævne de arbejder, som senere skal nævnes under de enkelte mere bekendte alumner.