BorchsKollegiums_1889

Borchs kollegiums historie.

1 23

og foruden sit modersmål kunde han tale hebraisk, græsk, latin, italiensk, spansk, fransk, engelsk, tysk og polsk. M ed stor iver studerede han th eo lo g i, filosofi, medicin, astronomi, geografi, historie, romerske og jødiske antikviteter. I den sidste a f disse videnskaber udarbejdede han et lærd værk D e scholis et academ iis Hebræorum , der efterhånden udkom i form a f 13 dis­ putatser. A f disse blev nr. 4. 5. 9. 10 og 13 holdte i Borchs kollegium 19/i2 94, 31/? 95, 9/ j 2 96. “V4 97, 9/2 98. V e d en af disse kollegiedisputatser var den ioårige rus Peder Simonsen A rhus respondens og i mange fornemme mænds nærværelse blev der både opponeret og responderet på heb raisk; ved to a f dis­ putatserne udenfor kollegiet var den 9årige W o lfbu rg og den I2årige O le Frandsen Thestrup respondenter, — vidnesbyrd om storartet lærdom, men tillige om uhyggelig, forkvaklende dressur. 15 gange va r U rsin præses ved disputatser og holdt desuden filosofiske og theologiske forelæsninger på ko lleg ie t; på universi- tetsbibliotheket g jorde han sig fortjent ved at ordne bøgerne; endelig va r han kommunitetsdekan (fra 1695). Snart nåede hans ry til slottet, og 1698 gjorde kongen ham til vicerektor ved Frue skole, hvorpå han tog magistergraden. H é lt fortabte han sig dog ikke i sine lærde studier, men kunde godt nyde en for- nøjelig spøg. I alt fald var han medlem a f »det pavelige kol­ legium«, en klub, der hold t sine møder på et vinhus i Fortun ­ stræde, hvor man med pudsig højtidelighed efterabede det pave­ lige ceremoniel. U rsin var her »kardinal Orsini«, og da man efter hans død fandt et b rev i fuldstændig kuriestil, opkom der mistanke om, at den lærde præst havde været hemmelig p ap is t; men hans biskop vidste, at det hele kun havde været uskyldig morskab. 1702 blev U rsin præst ved den danske kirke i London, hvor prins Jørgen forgæves søgte at få ham til konfessionarius. Stenkulsrøgen angreb hans bryst, og over F rankrig tog han til­ bage til D anm ark, hvo r han tilsidst måtte nøjes med at blive sognepræst i N akskov (1713). Sin påbegyndte store parafrase til hele biblen fik han ikke udgivet, takket være det theologiske