BorchsKollegiums_1889

Den oprindelige plan var at give en udførlig fremstilling af Borchs kollegiums historie lige ned til vore dage; dertil blev jeg opfordret af forhen­ værende medalumner, og således havde jeg selv tænkt mig det. Det viste sig imidlertid snart, at min tid ikke forslog til et så stort arbejde, navnlig da kilderne for en stor del ikke er trykte, men skrevne, og derfor ikke var så let tilgængelige og hurtig gennemsøgte, men måtte opledes og samles i Konsistoriums righoldige arkiv og i det store kongelige bibliotheks samlinger, — et foliohåndskrift af den ledreborgske samling (nr. 362), der med stor venlighed blev mig lånt af hr. lensgreve, kammerherre Holstein Ledreborg, viste sig kun at være afskrift af fundatsen — . End mindre kunde der i festskriftet skaffes plads til en omfangsrig skildring af kollegiets historie gennem to hundredår. Jeg måtte derfor begrænse mig til tiden fra kollegiets oprettelse i året 1689 indtil ildebranden 1728, der danner en mærkepæl i dets historie. Dette tidsrum har jeg da ikke taget i betænkning at skildre udførlig og med indgående henblik til det daværende studenterliv i almindelighed som uundværligt til forståelsen af livet på kollegiet, så meget mere som det er lykkedes mig at samle flere hidtil ubenyttede småbi- drag til det akademiske livs historie. Tiden efter 1728 indlader jeg mig altså ikke på; efter et ønske, mange har udtalt, tilføjer jeg dog en fortegnelse over kollegiets eforer og alumner indtil 1889. Alle dem, der under mit arbejde har vist mig venlig imødekommen, bringer jeg sluttelig min tak.

København d. j>. M aj 188g.

H. O.

Made with